Bagværk med bæredygtigt afsæt – Hvordan og hvorfor?
I rejsen mod bagværk med et mere bæredygtigt afsæt handler det især om at vælge de rigtige råvarer, tænke over fremstillingsprocesser og overveje de producenter, vi vælger. I vores specialistselskab Grøn Fokus er disse tanker i hovedsædet, og producenternes avlere og jorden, kornet vokser i, har stor betydning for deres kvalitetsprodukter.
Det hele startede med en enkelt variant, og med tiden er korn- og frøsortimentet hos Grøn Fokus vokset til at tælle 26 forskellige produkter. I dag har de det største kornsortiment i Norden, og de er hele tiden på jagt efter nye oprindelige sorter.
Siden 1999 har de arbejdet tæt sammen med Aurion, og i dag er det deres største samarbejdspartner. Aurion har, ligesom Grøn Fokus, høje kvalitetskrav for deres økologiske produkter, og arbejder hver dag med den grundlæggende idé om ansvarlighed over for mennesker og naturen.
Aurions kornansvarlige, Bjarne Hansen, er altid i tæt dialog med alle Aurions avlere om fx planlægning af afgrøder, såsæd, faldtal, gødskning mv., og han har stor erfaring som landbrugskonsulent. Bjarne har arbejdet med korn i rigtig mange år, og er blandt andet med til at sikre, at det korn, som avlerne leverer til Grøn Fokus, er i allerbedste kvalitet. Kornet er Aurions livsnerve.
Aurion bruger øene Livø som forsøgslaboratorium, hvor de blandt andet leverer svedjerug, spelt, emmer og nøgen byg direkte til Grøn Fokus. Derudover lægger markerne på Livø også jord til forsøgsprojekter omkring glutenfrie afgrøder, som de er meget optagede af.
Balance i naturen
Da Aurion blev stiftet i 1974 brugte man ikke økologien som begreb, men de brugte den til at beskrive rene korn- og fødevarer dyrket uden sprøjtegifte. Selvom Aurion skubbede på for udviklingen af økologien, tog det nogle år før Landsforeningen for Økologisk Jordbrug – senere Økologisk Landsforening – blev stiftet.
Aurion var og er en meget aktiv del af denne proces, og i deres formålsparagraffer står der blandt andet, at de arbejder for at skabe balance mellem naturen og mennesket. Det gør de ved at producere 100% rene kornprodukter af korn, som er dyrket af økologiske og biodynamiske avlere.