Bliv chauffør hos Dagrofa Foodservice
Vi søger lige nu chauffører til at blive en del af Dagrofa Foodservice-familien. Vi vil være den foretrukne fødevareleverandører for hele Danmarks professionelle køkken, og du kan komme med på rejsen.
Dine arbejdsopgaver
Fra vores terminaler i Ishøj og Middelfart leverer vi dagligt mere end 30.000 varenumre til restauranter, hoteller og kantiner. Som vores nye chauffør kan du se frem til en hverdag på farten, hvor du er i dialog med alle vore søde kunder på tværs af landet. Dine arbejdsopgaver vil være at køre med varer ud til vores kunder, du vil stå for registrering med håndscanner, og du vil samtidig være ansvarlig for nøgler og koder samt håndtering af lastebærer.
Vi tilbyder:
- Et spændende arbejde hos en virksomhed i vækst
- En uformel kultur på arbejdspladsen, hvor der er højt til loftet
- Ambitiøse kollegaer, som dagligt stiller krav til sig selv og hinanden
- Attraktive personalegoder.
Vi leder efter dig, som:
- Er klar på en travl hverdag og elsker at yde en god service
- Godt kan lide at arbejde selvstændigt, men også er klar på at løse opgaver i fællesskab, når det kræves
- Er mødestabil og overholder aftaler og tidspunkter.
Vi forventer, at du:
- Har Kørekort B og C – det er en fordel af have CE
- Har Førerkort og EU-kvalifikationsbevis
- Kan gøre dig forståelig på dansk
Praktisk info
Arbejdstider:
- Vi har fleksible arbejdstider, dvs. at du typisk har mødetid i tidsrummet fra kl. 01.00 og frem til kl. 07.00 afhængigt af din faste rute. Lørdagsarbejde bliver også aktuelt
Arbejdssted:
- Terminal i Ishøj: Dagrofa Foodservice, Vejleåvej 13, 2635 Ishøj
- Terminal i Middelfart: Dagrofa Foodservice, Langelandsvej 17, 5500 Middelfart
Din ansøgning
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning, så snart du kan. Vi ansætter nemlig løbende og lukker for rekruttering, når vi har fundet vores nye kollegaer.
