Bandholm Frugtplantage – økologien i centrum
Bandholm Frugtplantage blev grundlagt i 1999 af Anne og Lars Albrektsen. Dengang blev der plantet æbletræer på 1,5 hektar, og siden er plantagen blevet udvidet, så der i dag er 30.000 æbletræer fordelt på 8 hektar. Hos Bandholm frugtplantage finder du 11 forskellige æblesorter, 4 pæresorter og 5 slags blommer. Du finder også stikkelsbær, hyben, jostabær, paradisæbler og brombær. Når du sætter tænderne i et produkt fra Bandholm frugtplantage, så kan du nyde den økologiske frugtsmag med masser af velsmag.
Da det hele startede blev der kun produceret frugt, men i dag bliver en del af frugten forarbejdet til marmelade, sirup og most.
Økologisk siden 2012
I 2012 blev frugtplantagen omlagt til 100 % økologi, og det betyder, at du kan nyde lækre frugtprodukter fra Bandholm Frugtplantage med god samvittighed.