Gråsten Vadehavslam – glade dyr smager bare bedst

Gråsten Vadehavslam opdrættes under mottoet: Glade dyr smager bare bedst. Og derfor er der stor fokus på, at lammene har det rigtig godt. Dyrene vokser op ved vadehavet i Skærbæk, og den friske luft kombineret med de åbne vidder gør, at Vadehavslammene lever et godt liv, inden de ender på bordet.

Den lille familie i Skærbæk har opdrættet Vadehavslam i generationer, og har derfor stor erfaring med at opdrætte lam med en meget høj kødkvalitet med stor smag. Igennem årene har familien fremdrevet den bedste kombination af de to racer Marsk og Texel.

Det kræver et særligt får at bo ved vadehavet

Derfor er Marsk racen et oplagt valg. Fåret har meget uld på ben og i hovedet, som gør, at det bedre kan holde varmen og overleve i de barske marsk egne. Familien har valgt at krydse Marsk racen med Texel racen for at få en race, som kan overleve i de barske marsk egne og samtidig opnå en perfekt slagtekvalitet. Kendetegnet ved Texel racen er, at den er lidt mindre end Marsk racen, og så har den en uovertruffen kødkvalitet.

Fårene på gården går rundt i den frie natur i det barske marsk område ved vadehavet, hvor familiens Border Collie hyrdehunde Kit og Dot holder godt øje med dem.

Gråsten Vadehavslam er udsøgt lammekød med stor smag og fokus på dyrevelfærd.