La Treccia – italiensk håndværk og passion

La Treccia er et mejeri i København, som laver traditionelle italienske friskoste på dansk økologisk mælk. La Treccia er en kombination af italiensk og dansk kultur. Grundreglen hos det lille mejeri er, at mælk smager af, hvad køerne spiser. Det er derfor den rene natur og græsning i det fri, der har den store effekt i den mælkekvalitet, som de bruger hos La Treccia.

De italienske oste bliver lavet trin for trin med deres bare hænder. Den måde osten fremstilles på kaldes for ”patsa filata”, som betyder spundet ostemasse. Teknikken kan ses i den friske, bløde Burrata ost, da ostemassen er den samme som i den cremede mozzarella.

Forskellen mellem de to oste er, at ostemassen i Burraten fyldes med stracciatella, som er en lækker blanding af fløde og håndstrimlede mozzarellastumper. Den bløde og dekadente ost er specielt egnet på en friskbagt pizza.

La Treccia producerer også andre oste som ricotta og mascarpone. Ricottaosten produceres af den ostevalle, som er tilbage, når andre oste produceres, og derfor kan osten siges at være fantastisk smagfuld. Ricottaosten kan nydes sammen med dansk honning, ristede nødder og citronskal, eller den kan tilsættes i en pastasauce. Vigtigst af alt er, at osten og dens smag bringer tankerne til Italien.

Osten er lavet af økologisk mælk fra jersey køer. Kvaliteten af mælk har stor betydning for smagen i ostene, og det er derfor vigtigt for fætrene, Oscar og Luca, at vælge en mælkekvalitet, hvor den rene natur og køernes græsning kan smages.

Når du bestiller dine oste fra La Treccia bliver de lavet på bestilling, så du er sikker på at få et håndværk, der er friskt og med garanti smager som en sommerdag i Italien.