Plantepower til den grønne omstilling
I 1988 plantede vi et frø, som spirede lynhurtigt og blev til NATURLI’.
Hos NATURLI’ arbejder vi for at gøre det let at spise og drikke på en måde, der er god for den verden, vi lever i. Med vores 100 % plantebaserede produkter er det ikke nødvendigt at gå på kompromis, når gamle vaner skal ændres. Vi tror nemlig på, at flere vil vælge den grønne vej, hvis vores produkter ligner og kan bruges som det, mange i forvejen kender.
I vores sortiment finder du alt fra Smørbar, kødfrie alternativer og JOE’ KURT til plantedrikke, is, Soft N’ice, cremede Veggacinoer og meget mere.
… og ja! Det må gerne smage godt at spise verden grønnere!
Derfor kigger vi nærmere på alt det, jorden har givet os – heriblandt nordisk havre, gode ærter og mange andre velsmagende, grønne ingredienser. Vores grønne hjerter banker især for den danske muld, og således har vi lokal produktion på flere lokationer i Jylland.
Desuden synes vi, at alle fortjener en god, grøn smag i munden – og vores produkter findes i supermarkeder og som foodservice i caféer, ishuse og på restauranter. NATURLI’ er nemlig en grøn sensation for alle planteelskere – også dem, der ikke ved det endnu.
Ta’ med os et smut på den grønne NATURLI’-vej!