Gør maden bæredygtig

Mange af dine kunder og gæster har en holdning til, at det er vigtigt at spise bæredygtigt. En nyere undersøgelse viser, at 68 % mener, at det er vigtigt at spise bæredygtigt, men 41 % mener, at de ikke ved hvordan. Se med her, når vi sætter fokus på lige præcis dét, du kan bruge som guide til en af tidens allervarmeste tallerkentendenser:

Smagen af bæredygtighed! 

Den bæredygtige bevidsthed buldrer derudad. Flere og flere kunder og gæster stiller bæredygtige krav til menuen og ser madprofessionelle folk i foodservice som en slags rollemodel for, hvordan det skal gøres. Smagen skal naturligvis være i top, men lige så vigtig er sammensætningen af måltider – helt ned på råvareniveau. Hvad skal der egentlig på menuen og bordet, når du ønsker at vise, at du tager et bæredygtigt ansvar? Hvordan sammensættes menuer, der smager og har karakter af, at ”her gør vi det bæredygtigt”?  

Brug de klimasunde kostråd

Mange køkkener har en kostpolitik eller et manifest, hvor de anvender de nyeste 7 klimasunde kostråd fra Fødevarestyrelsen. De blev lanceret i 2021 og giver et godt bud på, hvordan hele Danmark i fællesskab kan være  med til at reducere vores klimaaftryk gennem den mad, vi spiser og serverer for andre. Klik her, og tjek de nyeste nationale kostråd (link til alt om kost – de officielle kostråd, er godt for sundhed og klima). https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/ 

De er udarbejdet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet ud fra beregninger om, hvor stort et klimaaftryk i CO2 de enkelte råvarer giver. ”Mere plantebaseret og mindre animalsk” er derfor et af hovedbudskaberne, når det gælder klimavenlig mad. Bæredygtighed handler dog også om mange andre ting end det. Derfor får du her nogle konkrete tips til at gøre maden i dit køkken en tand mere bæredygtig. 

Nye Kostråd til Måltider

Fødevarestyrelsen har slut januar 2022 lanceret nye Kostråd til Måltider, som skal hjælpe madprofessionelle med at omsætte de Officielle Kostråd til måltider. Du kommer godt i gang ved brug af tre værktøjer:

  1. principper
  2. råvareoversigt
  3. portionsstørrelser

Du kan blive meget klogere på, hvordan du dit køkken kan lave velsmagende, sund og klimavenlig mad på Fødevarestyrelsens https://altomkost.dk/kostraad-til-maaltider/

5 bæredygtige madtips til dig

  1. Brug hele korn frem for ris, f.eks. ved at sætte rugotto eller bygotto på menuen.
  2. Anvend kødet på en ny måde. Tænk det ind som et krydderi i stedet for at menusætte med kødet i fokus, så kan du sagtens blive ved med at servere kød efter lidt-men-godt- princippet og gerne med dyrevelfærd og naturplejekød i fokus. Det elsker mange kunder og gæster at se på f.eks. menukortet.
  3. Skru op for grøntsager, frugt, bønner, linser og andre bælgplanter. Det kan være med til at vække nysgerrighed, inspirere og give nye køkkenfærdigheder.
  4. Undgå madspild ved f.eks. at gøre portionsstørrelserne balancerede, så portionerne er afstemte.
  5. Vælg økologi til gavn for miljøet.

Det gælder ikke om at gå all-in fra dag ét. En god idé er at tage små bæredygtige skridt, så både køkkenpersonale, gæster og kunder tages med på din bæredygtige madrejse. F.eks. kan ”Dagens bæredygtige menu” være din måde at sætte dit bæredygtige aftryk på.   

(Kilde: Holdning til bæredygtighed, Mejeriforeningen)