Masterclass Gastro Tour 2026 – Desserter på 30 sekunder

– teknikker fra de bedste i branchen

Hvordan leverer du desserter, der imponerer gæsten – også når tempoet er højt, og tiden er knap?

I februar 2026 tog vi Masterclass Gastro Tour rundt i landet og inviterede dig helt tæt på råvarerne, teknikkerne og menneskene, der kan deres dessert-håndværk til fingerspidserne.

To dage. To destinationer. Ét fælles fokus:
hurtige, velsmagende og gennemførte desserter, der fungerer i praksis.

På gastro touren mødte man nogle af branchens stærkeste dessertprofiler og producenter – og fik konkrete, brugbare greb til, hvordan man kan arbejde med dessert på en smartere måde i service.

Hvad var der på programmet?

  • Desserter på 30 sekunder – teknikker, genveje og sammensætninger, der løftede smagen uden at koste tid

  • Hands-on inspiration fra dessertkokke, producenter og specialister

  • Indsigt i råvarer og produktionsformer – direkte fra ismejerier, kokke og ostefolk

  • Smag, netværk og faglig fordybelse i et tempo, der matchede virkeligheden i køkkenet

Desserter på 30 sekunder.
Hurtigt. Velsmagende. Gennemført.

Læs mere om de forskellige masterclasses herunder

 

PROGRAM JYLLAND:

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Rundvisning hos Kastberg Is

Rundvisningen indledes med en introduktion til Kastbergs univers og fortsætter med en tur bag kulisserne i deres lokaler.

Her får du indblik i virksomhedens håndværk, råvarefokus og kompromisløse tilgang til kvalitet.

Turen går videre i ismejeriet, hvor du oplever de håndlavede processer bag gourmet-is til foodservice – og rundes naturligvis af med mulighed for at smage på isen.

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Desserthåndværk i praksis

Sisse Busk er uddannet kok og konditor med erfaring som pâtissière og souschef på Knudhule Badehotel samt fra det danske kokkelandshold.

I dag arbejder hun som produktudvikler hos Kastberg Is. I masterclassen deler hun generøst ud af sine teknikker og erfaringer og tilbereder flere dessertelementer med fokus på smag, teknik og præsentation – og på det, der fungerer i praksis.

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Når desserthåndværk møder virkeligheden

Jimmy Bjerregaard er uddannet kok fra Café Victor og har erfaring fra bl.a. Hotel d’Angleterre, Pastis og Skovriderkroen – samt flere år i udlandet. I dag arbejder han som salgskonsulent hos Dagrofa Foodservice, hvor han kombinerer klassisk gastronomisk håndværk med rådgivning til professionelle køkkener.

I denne masterclass deler Jimmy ud af sin erfaring med både hjemmelavede desserter og færdige løsninger, der sparer tid uden at gå på kompromis med smagen. Deltagerne smager fire klassiske desserter – først lavet på færdigbaser og derefter fra bunden – og får konkrete indsigter i, hvordan de forskellige tilgange kan bruges i praksis.

En masterclass fyldt med teknik, smag og inspiration til, hvordan du bedst kombinerer håndværk og smarte løsninger i hverdagen.

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Ostens univers møder det søde køkken

Frederik Bach Rohde er uddannet kok og tidligere medlem af det danske kokkelandshold. I dag er han Culinary Lead hos Arla Pro og kendt for sin passion, nysgerrighed og fokus på enkelhed og kvalitet – fra comfort food til fine dining. Hans arbejde med det grønne køkken og eksperimenter med hengemte grøntsager vidner om hans kreative tilgang.

I masterclassen præsenterer Frederik tre fortolkninger af desserter med ost fra både Arla Unika og Arla Pro. Deltagerne får indsigt i ostens univers og smagsmuligheder – samtidig med at en ny lancering introduceres. En inspirerende session fyldt med teknik, smag og konkrete idéer til at arbejde med ost i desserter.

PROGRAM SJÆLLAND:

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Rundvisning hos Hansens Is

Få en sjælden mulighed for at komme helt bag kulissen på det traditionsrige Hansens Is. Normalt er rundvisninger ikke mulige, men her kan du følge hele processen – fra råmælk, der kommer direkte fra koen, til den færdige gourmet-is kører på Hansens maskiner.

Undervejs oplever du håndværket, omtanken og den passion, der ligger bag hver portion is, og får indsigt i, hvordan kvalitet og smag bliver bevaret i alle led af produktionen.

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Når råvarerne fortæller historien

Teddy Róse Lose er uddannet kok og en passioneret dessertentusiast, der elsker at arbejde med råvarer og producenter, der virkelig brænder for deres håndværk. I masterclassen tager han dig med ind i køkkenet, hvor Hansens Dessert Cubes bliver til kreative og elegante isdesserter.

Med få greb og sin forkærlighed for det enkle og elegante viser Teddy, hvordan du hurtigt kan skabe desserter, der både smager fantastisk og fortæller en historie. En masterclass fyldt med inspiration, teknik og konkrete tips til, hvordan smarte løsninger og råvarefokus går hånd i hånd i hverdagen.

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Når desserthåndværk møder virkeligheden

Jimmy Bjerregaard er uddannet kok fra Café Victor og har erfaring fra bl.a. Hotel d’Angleterre, Pastis og Skovriderkroen – samt flere år i udlandet. I dag arbejder han som salgskonsulent hos Dagrofa Foodservice, hvor han kombinerer klassisk gastronomisk håndværk med rådgivning til professionelle køkkener.

I denne masterclass deler Jimmy ud af sin erfaring med både hjemmelavede desserter og færdige løsninger, der sparer tid uden at gå på kompromis med smagen. Deltagerne smager fire klassiske desserter – først lavet på færdigbaser og derefter fra bunden – og får konkrete indsigter i, hvordan de forskellige tilgange kan bruges i praksis.

En masterclass fyldt med teknik, smag og inspiration til, hvordan du bedst kombinerer håndværk og smarte løsninger i hverdagen.

Masterclass: Desserter på 30 sekunder – Februar 2026

Ostens univers møder det søde køkken

Martin Bryde er udlært kok og tjener og arbejder i dag som Senior Sales Representative hos Arla Unika, hvor han deler sin viden om ost og mejeriprodukter med professionelle køkkener og toprestauranter. Martin elsker at eksperimentere med nye smagskombinationer og viser gerne, hvordan ost kan bruges kreativt i både søde og salte retter.

I masterclassen præsenterer Martin tre fortolkninger af desserter med ost fra både Arla Unika og Arla Pro. Deltagerne får indsigt i ostens univers og smagsmuligheder, samtidig med at en ny lancering fra Arla Unika introduceres. En inspirerende session fyldt med teknik, smag og konkrete idéer til at arbejde med ost i dessert.

Mærk stemningen fra dagen i Herning herunder