Alles ret – Græsk farsbrød med kartofler, tzatziki og tomatsalat

Siden september 2021 har Dagrofa Foodservice samarbejdet med JunkFood om at nedbringe madspild og samtidig sikre måltider til gadens folk i København. Dagrofa Foodservice leverede mere end 16 tons overskudsvarer til JunkFood i 2022, og fortsætter samarbejdet i 2023. Hver dag leverer JunkFood 300 varme, nærende måltider til 11 herberger og væresteder, som distribuerer måltiderne til hjemløse, der ellers ikke har adgang til et aftensmåltid.  

Maden fra JunkFood mætter ikke blot. Den giver stabilitet og ro i kroppen, så det blandt andet er muligt at falde i søvn og mængden af konflikter nedtrappes. Maden bruges også som et relationelt redskab for medarbejdere på herberger og væresteder, da transaktionen af et måltid udviser omsorg, og fungerer som samtalestarter. 

I denne månedlige artikel, giver vi et indblik i, hvad et måltid mad betyder for en hjemløs. Fortællingen er uddrag fra JunkFoods bog Alles Ret, som er lavet i samarbejde med fotografen Jens Honore. JunkFoods køkkenchef og tidligere kok på Alchemist Philip Eistrup Davidsen har lavet artiklens opskrift, som er en variation af den livret, artiklen indeholder. 

Bogen Alles Ret er nomineret som et godt eksempel på kunst- og fotohåndværk i 2022, og kan købes her: (https://www.booklab.dk/boger/junk-food-af-jens-honor 

Vinteren er overstået, men behovet for et dagligt måltid mad er stadig stort. Bare på Vesterbro estimerer man, at der er 5-600 gadefolk døgnet rundt.  

Følgende er et uddrag af et interview med gadens folk. Teksten er direkte transskriberet og er derfor i talesprog. Hør den fulde fortælling nederst i artiklen. 

Christina, 40 år 

”Når jeg tænker på mad, så tænker jeg jo, at det er utrolig sundt. En utrolig vigtig del af ens liv er, at få noget mad hver eneste dag. Specielt for sådan nogle som os. Jeg kan snakke for mig selv, fordi jeg er misbruger og har været det i 23 år. Jeg tror grunden til, at jeg stadigvæk er så frisk og ser ud, som jeg gør, og ikke er så hærdet at se på, er, fordi jeg altid også har tænkt på de der små ting. Som at drikke noget væske og spise noget sund mad, inden jeg tager det, jeg nu indtager (…) Min livret, ja, hvad er det? Det er et meget svært spørgsmål, for jeg elsker al mad, næsten. Men skal jeg vælge en livret, er det græsk mad (…) Det at få noget at spise hver dag, det er med til, at man fungere bedre, man tænker mere klart, man bliver ikke så medtaget, af de stoffer man indtager. Man er bare bedre fungerende og bedre tænkende og bedre huskende. Jeg har det bedre fysisk, når jeg får noget at spise, frem for de dage, jeg ikke spiser. Der bliver jeg utilpas og glemsom. Jeg bliver lige det modsatte, altså.” 

Som Christina fortæller, er hendes livret græsk mad. Derfor er JunkFoods april-opskrift køkkenets variation af dette. Hør Christinas fulde fortælling her: 

https://junkfood.dk/vores-arbejde/junkfood-alles-ret/qr-sound-5/ 

Se opskriften på græsk farsbrød her!

Støt JunkFood

 

➡️ Hvis du vil støtte JunkFood, kan du gøre det på MobilePay 113767. For 175 kroner kan du sikre et måltid til en hjemløs, hver dag i en uge. 

➡️ Har du lyst til at blive frivillig for projektet eller er du interesseret i at høre om et erhvervspartnerskab for din virksomhed? Skriv til Jeanette Duus på jkd@junkfood.dk for at høre om de forskellige muligheder for at bidrage. 

Alles Ret, en bog fra JunkFood i samarbejde med fotografen Jens Honore

Bogen er nomineret som et godt eksempel på kunst- og fotohåndværk i 2022.

Køb bogen her