God mad skal spises – ikke smides ud

Hos Dagrofa Foodservice mener vi, at god mad skal spises og ikke smides i skraldespanden. Derfor samarbejder vi blandt andre med organisationen Junkfood, som hver dag kan levere over 300 måltider til gadens folk, blandt andet lavet på overskudsvarer fra vores terminal i Ishøj.

På vores webshop har vi kategorierne ‘Undgå Madspild’ og ‘Restparti’, der hhv. indeholder varer, som er ved at løbe på datoen og varer, som er udgået. Vi har i stigende grad fokus på at samarbejde med leverandører, der også arbejder ud fra en mission om at reducere spild og bidrage med bæredygtige produkter til markedet. Flere af vores leverandører arbejder med madupcycling, hvor de skaber lækre produkter ud fra råvarer, som ellers skulle kasseres. Dette foregår helt uden at nedbryde og bruge ekstra ressourcer på at omdanne råvarerne til produkter.

Trætte bananer får nyt liv

Èn af de leverandører, som vi samarbejder med, er det københavnsk baserede Banana Cph, som tror på at tænke anderledes, og på forandring. De laver is og kager baseret på overskudsbananer, der er blevet brune, overmodne og dejligt søde. Den perfekte base til produktion af is, bananbrød og veganske romkugler. Grundlæggerne Christian Cordius og Jacques Noerbo, som ses på billedet nedenfor, fandt inspirationen til at skabe Banana Cph efter en rejse rundt på Hawaii-øerne som udviklingsstudenter. Her fik de serveret en sund bananis, de spiste til morgenmad og som et mellemmåltid, lavet helt uden mejeriprodukter og tilsat sukker. De to iværksættere blev dybt overraskede over både smag og konsistens og gik straks i gang med at udvikle idéer til den virksomhed der senere blev til Banana Cph.

Bananer er én af de frugter i verden, som oftest kasseres, og i Danmark bliver flere tusind bananer smidt ud hver dag, mange af dem på grund af æstetik. I samarbejde med supermarkeder henter Banana Cph de bananer, der alligevel skal kasseres, og bruger dem i deres produkter.

Banana Cph vandt produktprisen i kategorien konfekture for deres innovative bananbrød til den prestigefyldte danske kokkekunkurrence Sol Over Gudhjem 2021.

Denne form for upcycling er en vigtig og brugbar måde at bekæmpe madspil på, og det er der heldigvis flere og flere virksomheder, der begynder at have fokus på.

 

                             Foto: Banana Cph                                                                                                                                                               Foto: Banana Cph

Skæve svampe

En anden leverandør, som sætter bæredygtigheden i højsædet, er Planteslagterne. Her er 3 fyre gået sammen om at sætte grøntsager på tallerkenen, både fordi de smager helt og aldeles fremragende, og fordi de er gode for vores sundhed. Planteslagterne laver lækre grøntsagsprodukter af 100% økologiske råvarer, som bearbejdes nænsomt for at bevare højest muligt ernæringsindhold og smag. De tre grundlæggere af Planteslagterne Emil Andersen, Henrik Have Christensen og Emil William Götze, har sammen skabt rene, økologiske plantebaserede produkter uden tilsætningsstoffer eller rehydrerede protein-isolater.

Planteslagterne har ligesom Banana Cph fokus på upcycling i deres produktion af produkter. De bruger eksempelvis overskudssvampe fra Tvedemose i deres Svampebøf, som ellers skulle kasseres. Det er danske markchampignoner der vokser hurtigt, og derfor nogle gange vokser sig for store eller skæve til at blive distribueret til detailhandlen. Dem anvender de i Svampebøffen, så de ikke går til spilde.

Svampebøffen var som første kødalternativ nomineret til finalen i Produktprisen ved Sol over Gudhjem i kategorien ‘Mad’ i 2022.

Denne form for upcycling er en rigtig vigtig og brugbar måde at bekæmpe madspil på, og det er der heldigvis flere og flere virksomheder, der begynder at have fokus på.

Herunder kan du finde inspiration i både de to leverandørers bæredygtige produkter og i vores egne kategorier på webshoppen ‘Undgå Madspild’ og ‘Restparti’, og vær med til at gå forrest i kampen.

Find bæredygtige produkter med madspild og upcycling i fokus!

Seneste nyheder