Historien bag GRØD

Lasse Skjønning Andersen, stifter og CEO, fortæller om tankerne og historien bag GRØD: 

“Den korte historie er, at jeg bøvlede med overvægt og dårlige vaner som barn og, at et fast dagligt havregrødsritual blev starten på både vægttab, højere selvtillid og en dyb besættelse af grød. Jeg startede med at eksperimentere med normal havregrød – forskellige slags korn, kogeteknikker og toppings, hvilket resulterede i at morgengrøden langsomt blev forfinet. Senere ‘opdagede’ jeg de salte grødretter som risotto, dahl og congee. Det var en ret stor aha-oplevelse. Jeg fandt for alvor ud af, at grød ikke behøver at være hverken sødt, morgenmad eller kedelig fattigmandskost. Så kombinationen af en dum skulderskade og en umættelig lyst til at vise hele verden, at grød kan være andet end kedelig klistret havregrød var grunden til at GRØD åbnede 24. september 2011 i et lille kælderlokale på Jægersborggade.”

Han fortsætter:

“I skrivende stund har vi 10 GRØD restauranter, en webshop og flere produkter i detailhandlen. Derudover har vi udviklet en masse opskrifter på havregrød, risengrød, rødgrød med fløde, svampebygotto, ærterisotto og alt andet som rimer på grød. Vi er helt vildt glade, stolte og ydmyge over at være nået så langt med det – på papiret – umulige og mærkelige grødprojekt. Vi drømmer videre og arbejder på at gøre verden endnu sundere, mere bæredygtig og fyldt med fed energi via vores gode grødprodukter, både i vores restauranter, i detailhandlen og til foodservice.”

 

Se opskrifter på GRØDs havregrød og daal.

Om havregrøden siger Lasse:

“Vores havregrød med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler er blevet en levende legende – og en ultimativ bestseller i vores restauranter. Den hedder ”havregrød nr. 1” på menuen og den har været med os lige siden vi startede. Vi er helt vilde med den lækre cremede havregrød, der kombineret med den fede og saltede karamelsauce, friske syrlige æbler og sprøde mandler giver fuld plade på smagspaletten!”

Og om daal siger Lasse:

“Vi har udviklet den perfekte veganske daal til foodservice – den kommer i ruller a 1,25 kg (ca. 4-5 portioner) og der skal blot tilføjes 0.5 dl vand og en opkogning, så har du en daal fuld af smag, som du kan variere på utallige måder med diverse toppings. Daal er en mega comfortfood spise og perfekt til de kolde og regnfyldte måneder. Linserne gør, at retten er super mættende, kokosmælken tilføjer en fedme og cremethed, og den friske ingefær gør den en lille smule stærk og krydret. Vi topper med koriander, ristede mandler, skyr og cherrytomater.”

Hvis du er interesseret i følgende produkter fra GRØD, skal du kontakte din Dagrofa Foodservice konsulent.

  • Daal
  • Congee
  • Svampebygotto

Produkter fra GRØD

Find varerne på webshoppen

Køb her