Rødspætter med øko-panering fra Thorup Strand
Fisk til dig der går op i bæredygtighed og vil byde på fisk, der er danske, er i sæson og er skånsomt og kystnært fisket.
Lige nu er det højsæson for ”rødspætter med øko-panering fra Thorup Strand”. Det er fisk, der er udvalgt med bæredygtig omhu og lige til at sætte på menuen.
”Kald den bare Pleuronectes Platassa – for det er det mundrette artsnavn for den danske nationalfisk, rødspætten”.
Sådan lyder det fra fagkonsulent i fisk og skaldyr, Jørgen Møller Kronberg, Dagrofa Foodservice.
”Bæredygtighed betyder hver dag mere og mere for vores kunder. Fx at vores fisk er lokale fra Thorup Strand. Kunderne går op i, at fisken er kystnært og skånsomt fisket med snurrevod og garn, så det er godt for miljøet og skånsomt for havbundens fauna. Vi betaler lidt ekstra (+15%) for at støtte, bevare og udvikle det bæredygtige og naturskånsomme fiskeri ved Thorup Strand. På den måde er vi med til at holde en ung fiskergeneration i fremdrift og udvikling gennem et fælles fiskelaug i Thorup Strand”.
Se her, hvordan der fiskes bæredygtigt på www.thorupstrandfisk.dk
Lige netop nu har vi 3 varianter af rødspætter med øko-panering fra Thorup Strand. På 50-70 gram, 70-100 gram og +100 gram – som frostvare. ”Dem havde vi smagsprøver af på Casual Dining-messen. Her er rødspætterne med øko-panering fra Thorup Strand smagssat med en syrlig sauce tartare. Men jeg er sikker på, at de også vil egne sig fint med en rå rodfrugte-remo eller som et smørstegt stjerneskud, der smager lidt mere af efterår og jul end et sommerligt stjerneskud gør”.
Her har vi taget Jørgen på ordet, og giver dig et fif til at sammensætte et bæredygtigt smørrebrød.
Smørstegt rødspætte med øko-panering fra Thorup Strand i efterårsklæder
Smørrebrødet kan efterårsdrejes og består af 1 skive smørristet surdejsbrød og 1 fiskefilet med øko-panering á 50-70 gram, der smørsteges.
- De lune fileter lægges på brødet.
- Herpå kommer en sauce tartare. Den kan du lave af tern af cornichon, rødløg, hakket estragon og purløg rørt op med en halv dl mayonnaise og en halv dl creme fraiche 18 %.
- Kom sauce tartaren på fiskefileterne.
- Top op med et udvalg af krydderurter og en halv spiseske kaviar.
- Afslut anretningen med friskkværnet peber og et drys flagesalt.
Voila – du er klar til at sætte månedens smørrebrød på din sæsonmenu.
På menuen, som konferencefrokost eller på frokosttavlen kan du skrive:
Oktober-smørrebrød med rødspætter fra Thorup Strand /m. øko-panering, sauce tartare og kaviar toppet med sæsonens krydderurter
Som konferencemenu, kan den fx serveres med en æblelemonade eller en ølcider.
Vi siger velbekomme – med naturskånsom fisk fra Thorup Strand!
Fun fact: Snurrevod er en dansk opfindelse. En fiskemetode, der stammer fra 1848 – opfindelsen tilskrives Limfjordsfiskeren, Jens Væver. Det er en fiskemetode, der er meget skånsom, og som bruges den dag i dag på kutterne ved Thorup Strand – simpelthen fordi den fangstmetode, sammen med garnfiskeri giver en lav CO2-udledning sammenlignet med alle andre fangstmetoder (Kilde: Jørgen Møller Kronberg og Thorupstrandfisk.dk).