Økologiske bageblandinger med smag og kvalitet i forreste række

Vores specialistselskab Grøn Fokus har netop lanceret en ny økologisk serie af melblandinger, som blandt andet består af hvedemel, tørsurdej og fuldkornsspeltmel. Serien er 100% dansk udviklet og produceret, og kornet kommer fra danske avlere i nærheden af møllen hos Aurion i Hjørring.

I kølvandet på den store mangel på medarbejdere i fødevarebranchen, har Grøn Fokus lanceret en række mel- og bageblandinger, som kun skal tilsættes vand og gær, og som samtidig er lækre, sunde, økologiske og danskproducerede. Bageblandingerne findes nu også i poser med 5 kg, så du i dit storkøkken, i din kantine eller på din restaurant kan lave lækkert bagværk i større mængder, der sparer dig tid i køkkenet.

Smag og kvalitet står altid forrest, når Grøn Fokus udvælger samarbejdspartnere. Alle deres kornavlere har gennem årtier arbejdet med at forædle kornsorter og anvende urhveder, der har stor smag og god bagestabilitet med et naturligt højt indhold af gluten. Kornet dyrkes økologisk og biodynamisk på markerne hos de danske avlere, og alt bliver nænsomt malet på stenkværn og friskpakket på den lokale mølle i Nordjylland. Også emballagen til mel- og bageblandingerne er af dansk oprindelse; den er designet af en dansk freelancedesigner og selve produktionen sker hos virksomheden Danbag Paper Solutions i Skive.

Nemt, lækkert, sundt og økologisk

De økologiske bageblandinger består altså af korn, der er dyrket økologisk og biodynamisk med respekt både for jorden og for den mad du spiser. Blandingerne indeholder gamle kornsorter – fordi de er rigere på næringsstoffer end de nye. Den nænsomme stenkværn sikrer, at mest muligt af kernernes saft og kraft bevares – og det kan både smages og ses. Brød bagt med urkraft hæver sig over det meste andet.

Blandingerne kan være den danske og lokale løsning til dit storkøkken, hvor du har rig mulighed for at afstemme produkterne til dit eget køkkens cyklus. Således er det eksempelvis muligt at tilpasse både mængder og hævetider på dit surdejsbrød bagt af økologisk og biodynamisk mel samtidig med, at det er så nemt for dig som muligt.

Mel- og brødblandingerne fra Grøn Fokus findes i 6 forskellige varianter i 5 kg’s poser, som du både kan få i vores butikker landet over, samt i vores webshop!