Pane Piatto – plain pizzabund
Tilberedning
Hæld alle ingredienser i rørekedel, på nær 222 g vand og 40 g salt. Ælt dejen i 4 minutter ved lav hastighed, herefter 4 minutter ved mellem hastighed hvor der tilsættes det tilbageholdte vand. Ælt 4 minutter ved mellem hastighed og tilsæt 40 g salt de sidste 2 min af æltetiden. Dejen skal være blank, glat og skal kunne strækkes lang før den er færdigæltet. Lad dejen stå 45 minutter ved stuetemperatur i olieret lukket boks/kasse. Herefter hældes dejen ud på et bord drysst med Grano Durum Fine, NaturAks (9007204) Dejen vejes af på 450 g pr. stk. og formes som små aflange brød vendt i Grano Durum Fine, NaturAks (9007204). Sæt efterfølgende på en plade (maks 6 stk. pr. plade) drysset med Grano Durum Fine, NaturAks (9007204) og lad hvile i 180 min. under stikvognspose.
Efter hviletid trykkes de små brød ud i Grano Durum Fine, NaturAks (9007204) til ca. 38 × 20 cm med fingermærker. 2 stk. løftes over på netplade med silikonepapir, hvorefter der kommes 10-15 dråber olivenolie på toppen.
Bages i ca. 6 min i gastroovn ved temperatur mellem 230°C.
AFPYTNINGSFORSLAG:
Nº1 PEPPERONI: Tomatsauce, mozzarella, chorizo el. pepperoni, løg og rød peber. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med chili og friske krydderurter.
Nº 2 KARTOFFEL & OKSE PIZZA: Tomatsauce, revet ost, tynde skiver af kartoffel penslet med olie og små kugler af krydret hakket oksekød. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med friske krydderurter.
Nº 3 PROSCIUTTO: Tomatsauce, revet ost, 2-3 skiver god skinke. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med parmesanflager og evt. frisk rucola.
Nº 4 VEGETARPIZZA: Tomatsauce, revet ost, skiver af friske tomater, artiskokhjerter og grønne oliven. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med basilikumblade.
Nº5 KARTOFFEL, MASCARPONE, RØDLØG & ROSMARIN PIZZA
Mascarpone, kartofler i tynde skiver, frisk rosmarin og mozzarella. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med råsyltede rødløg.
Nº6 TOMAT, TIMIAN & GROFT SALT PIZZA
Stilktomater, olivenolie, flagesalt og rosmarin. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min
Nº7 KYLLING, BACON & RØDLØD PIZZA
Grøn pesto, revet mozzarella- eller cheddarost, forstegt kylling og bacon, syltede rødløg og mozzarella. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med råsyltede rødløg.
TIPS TIL SERVERING
Den bagte Pane Piatto pizzabund flækkes og det ønskede fyld kommes på. Deles i ønsket størrelse og varmes efterfølgende i klaprister.
Ingredienser
Opskrift til 5 stk. Pane Piatto
1.000 g Tipo 00 Gran Tereno NaturAks
250 g Grano Durum Fine, NaturAks
125 g Panifico 10/90 NaturAks
27 g olivenolie
16 g gær (8 g tørgær)
40 g groft salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid)
1.111 g vand (222 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere)
2.570 g dejvægt i alt