Log på webshoppen

Vinderen er fundet: Årets restaurant 2020

Dagrofa Foodservice har igen i år den store fornøjelse at levere diplomer til en række nominerede restauranter, brasserier og spisesteder i samarbejde med Den Danske Spiseguide.

I sidste uge fik seks restauranter deres nomineringsdiplomer, og en af vores gode kunder løb med sejrsprisen, da de fik titlen som Årets Restaurant 2020!

Vinderen af Årets Restaurant 2020 blev Alchemist 2.0 i København!

Om sejren siger Den Danske Spiseguide:

Et sjælsslægtsskab mellem elBulli og Alchemist er en nærliggende konklusion. When Creativity is beyond boundaries!

De øvrige nominerende i kategorien var:

  • Syttende, Sønderborg
  • Tree Top, Vejle
  • Lyst, Vejle
  • Jordnær, Gentofte
  • Hotel Frederiksminde, Præstø

Vinderen af Årets Bistro/Brasserie/Trattoria/Spisested 2020 blev Bistro Boheme i København!

Bistro og brasseri har begge iboende en aura af soliditet, dybe smage, høj kvalitet, rustik, traditionel og innovativt på samme tid. Sådan skal det være. Hjertets logik. På dette niveau befinder årets vinder sig! Tillykke! Den Danske Spiseguide om årets vinder.

De øvrige nominerede i kategorien var:

  • Tolv, København
  • Pastis, København
  • Et, Aarhus
  • Le St. Jacques, København

Normalvis afholder Den Danske Spiseguide en gallafest, hvor de nominerede restauranter modtager deres diplomer og priser – og i år skulle den afsluttende gallafest have fundet sted på Dyvig Badehotel i Sønderjylland. Men grundet de aktuelle corona-restriktioner har det desværre ikke været muligt. Derfor har Dagrofa Foodservice og HKI Ost i år leveret skilte til 12 af de nominerede restauranter. Det er virkelig noget, der er blevet sat pris på ude hos restauranterne, og det har været skønt at være med til at sprede lidt glæde i denne svære tid, hvor restauranterne ikke har meget at glæde sig over.

Vores specialistselskab HKI Ost har været sponsor af kategorien Årets Restaurant 2020, mens Dagrofa Foodservice har sponsoreret Årets Bistro/Brasseri/Trattoria/Spisested 2020. Du finder alle årets nominerede her.

Hjertelig tillykke til vinderne og alle de nominerede fra Den Danske Spiseguide, Dagrofa Foodservice og HKI Ost!

Seneste nyheder