Log på webshoppen

BarBar Bar mere end bare en bar

Da Zoran Dakovic fik muligheden for at overtage BarBar Bar, greb han chancen. Han så store muligheder for at skabe vækst og øget omsætning på stedet. Også selv om det betød, at han skulle kaste sig ud i noget helt nyt og ukendt.

BarBar Bar ligger på Vesterbro Torv i København. På solsiden. BarBar Barhar i to årtier forkælet bydelens indbyggere med alt fra bryg til burgere. I januar fik caféen ny ejer, som har kastet sig ud i et helt nyt eventyr. Nyt, fordi han de sidste 4 år har været Rema 1000-købmand og før det drev 7-Eleven-forretninger igennem 13 år. Men drømmen om at eje og drive en café trak, og i dag er han en del af Vesterbros mangfoldige madliv.

Fra købmand til café

Men hvordan tager man skridtet fra købmand til caféejer? Zoran startede med grundigt at undersøge området og kundegrundlaget på Vesterbro. Han stillede sig selv spørgsmålene: Hvad mangler der? Og hvor kan jeg optimere?

Jeg snakkede med andre café-ejere for at lære mere af deres erfaringer i et marked, som er ret nyt for mig. De mange input tog jeg med mig og miksede dem med mine egne idéer. Jeg føler, at vi er ved at være nået frem til et fornuftigt koncept. Det går ud på både at have noget klassisk og velkendt på menuen, som folk bliver ved med at vende tilbage til, men også at lave nogle nye tiltag, så folk ikke kommer til at kede sig. De må gerne være nysgerrige på, hvad vi kommer op med næste gang, fortæller Zoran.

Zoran har kigget alle sine leverandørkontrakter og -aftaler igennem. Han har skåret ned fra 15 leverandører til 8 og genforhandlet dem alle for at få bedre aftaler. På den måde har han sparet penge på indkøb og samtidigt haft mulighed for at højne kvaliteten på mange af produkterne.

Det er vigtigt at kigge alle sine aftaler igennem og genforhandle dem minimum én gang om året, for her er virkelig mange penge at hente, siger Zoran.

Man skal være kendt for noget

Vi har også sørget for at blive kendte for noget. Så allerede nu ved mange, at vi har gin og tonic til en rigtig god pris i weekenden, så her er propfyldt, siger Zoran og smiler. Så nu skal vi også bare have dem til at komme onsdag og torsdag aften.

Zoran har overtaget meget af det personale, der var på caféen i forvejen, men han har alligevel sat sin egen dagsorden.

For at gøre mine medarbejdere helt skarpe på det nye koncept, vi gerne vil køre her, har alle været på forskellige kurser. Så alle har fx været på kaffekursus, så jeg ved, at vi nu serverer en kop god kaffe, hver gang vi sælger en kop. Det er vigtigt at kigge alle sine aftaler igennem og genforhandle dem minimum én gang om året.

Men kaffekurser er ikke Zorans eneste nye tiltag.

Vi har fået en bartender til at komme her en række fredage for at vise personalet en håndfuld gode cocktails, så vi nu i weekenden kan levere et højt niveau på cocktails, når folk kommer her for at feste. Vi er også begyndt at have musik i weekenden, både i form af DJ’s og livemusik, så vi har allerede lavet en masse nye tiltag, som er med til at øge vores besøgstal og omsætning.

Forår i luften

Nu er foråret her og med det et kæmpe potentiale for vores udeservering her på Vesterbro Torv. Vi har bestilt nye møbler og parasoller, og vi skal have en fadølsbar op. Vi har desuden planer om helstegt pattegris hver torsdag, så det skal nok blive en god sommer, forudsiger Zoran og fortsætter: Der er stadig en masse ting at arbejde på her, men det går stille og roligt i den rigtige retning. Når konceptet er på plads her på Vesterbro Torv, så drømmer jeg om at åbne flere caféer og tage konceptet med. Og mon ikke solen også skinner uden for Vesterbro?

BarBar Bar mere end bare en bar

BarBar Bar har ligget på Vesterbro Torv siden 1999. I december 2016 faldt Zoran Dakovic for stedet, som han nu har sat sit personlige præg på med mellow musik på anlægget og både danske og internationale klassikere på menukortet.

Se seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk