FoodService Danmark skifter navn til Dagrofa Foodservice

Med ambitionen om at være landets foretrukne Professionelle Fødevare Partner er det besluttet at give et nyt navn til FoodService Danmark. Et navn som både samler FoodService Danmark, Dagrofa S-Engros og Catering Engros, og samtidig signalerer en stærk sammenhængende enhed, med Dagrofa koncernens styrke i ryggen. Derfor bliver FoodService Danmark nu til Dagrofa Foodservice.

#StærkereSammen

En af grundelementerne i Dagrofas koncernstrategi #StærkereSammen er at udnytte viden og skabe synergier på tværs af forretningsenheder og købmandskæder og dermed sikre en større sammenhængskraft i koncernen. Navneskiftet er således en naturlig del af den strategiudrulning, hvor der sendes et signal om, at Dagrofa Foodservice er en del af Dagrofa og således har koncernens power i ryggen både kommercielt og finansielt.

Nemmere for kunderne

Vores navneskift er en del af den kommercielle strategi herunder ambitionen om at være den foretrukne Professionelle Fødevare Partner, fortæller Adm. Direktør Peter Bruun og fortsætter

Med navneskiftet ønsker vi både at forenkle og forstærke vores identitet i markedet og samtidig fremstå som én samlet foodservicevirksomhed, det gør det nemmere for vores kunder at få glæde af tilbud fra alle vores kanaler. Derfor har vi besluttet at konverterer alle tre navne (FoodService Danmark, Dagrofa S- Engros og Catering Engros) til ét fælles navn.

Konverteringen påbegyndes i slutningen af august med FoodService Danmark navnet, mens konverteringen i Catering Engros og Dagrofa S-Engros starter op i januar 2020.

Dagrofa Foodservices specialistselskaber (HKI Ost, Grambogård, Strandby Fisk, Grøn Fokus, Dagrofa Bornholm) forsætter under deres respektive navne.

Samlende identitet giver styrke

Som en del af Dagrofa koncernen, med den kommercielle platform som Professionel Fødevare Partner på plads, en ny organisation der matcher de kommercielle ambitioner, og en ny samlende identitet, er Dagrofa Foodservice nu bedre rustet til at opfylde det potentiale, vi har i markedet, afslutter Peter Bruun.

Yderligere information

Peter Bruun, Adm. Direktør Dagrofa Foodservice, tlf. 20 21 17 33.

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk