Log på webshoppen

Når sikkerheden er vigtigst

Dagrofa Foodservice har fået de første lastbiler med højresvingsassistent og MirrorCam

 

Vi vil gøre det nemmere at gøre det bedre – også for vores medarbejdere. Vi har derfor fået lastbiler med højresvingsassistent (SideGuard Assist) og MirrorCam, der vil gøre det markant nemmere for vores lastbilchauffører at orientere sig i trafikken.

I samarbejde med aut. Mercedes-Benz forhandler Ejner Hessel har vi fået nye Actros lastbiler med højresvingsassistent og MirrorCam. Årsagen til denne investering er ret enkel – det handler om trafiksikkerhed. Og det gælder både for chaufføren og for de øvrige trafikanter. Højresvingsassistenten, MirrorCam’et og resten af sikkerhedspakken skal bidrage til at gøre vores lastbiler til nogle af de sikreste på vejene.

Vi supplerer løbende vores store vognpark med nye lastbiler. Trafikintensiteten på de danske veje og i byerne stiger og stiger, så af hensyn til arbejdsmiljøet for vores chauffører vægter vi trafiksikkerhed højest, fortæller Allan Thy, Terminalchef.

Efter at have undersøgt markedet grundigt er vi ikke i tvivl om, at de nye Actros fra Mercedes Benz er nogle af de mest sikre lastbiler på markedet, og det gjorde udslaget. Derfor har vi specificeret de nye Actros’er med den helt store sikkerhedspakke.

Lastbilen Actros har et nyudviklet MirrorCam-system, som består af kameraer og skærme. Et bagudvendt kamera sidder på hver side af lastbilen, og der er placeret to store skærme på hver side af førerhuset, som erstatter de to sidespejle, som man kender. Derudover er der også højresvings- og bakkamera med separat display på instrumentpanelet. På den måde kan chaufføren nemt orientere sig ved hjælp af skærmene. Målet er at forbedre udsynet og eliminere chaufførens blinde vinkel. MirrorCam-systemet tilpasser sig faktorer som lys og hastighed. Når lastbilen svinger følger skærmene desuden med, så chaufføren altid er orienteret. Den store sikkerhedspakke inkluderer blandt andet også ”Active Brake Assist 5” bremsesystem med fodgængergenkendelse og integreret højresvingsassistent og færdselstavle-genkendelse med information og advarsler til chaufføren i instrumentgruppen.

Nogle af vores lastbiler har 15-20 lossesteder i løbet af et skift, så af hensyn til chaufførernes helbred har vi selvfølgelig også fokuseret på ergonomisk, optimal indstigning, udtaler Allan Thy.

 

Se den korte video om højresvingsassistent neden for, og se billedgalleri af vores nye lastbiler længere nede. 

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk