Kend din sennep

Sennep er plantebaseret – og derfor uundværlig i alle typer af køkkener – som ingrediens og som smagsgiver. Men hvad er det i grunden, der gør os så glade for sennep? Kom med på en styrkeprøve, hvor vi har sat en grøn smagsprofil på 4 typer sennep fra Danmarks eneste sennepsmølleri i Skælskør! Og som bonus får du opskriften på verdens hurtigste julesennep… 

Vi kan allerede nu afsløre, at det er ”smagen af ’smerte’ og rivet i næsen”, der gør os så glade for sennep. 

Det lyder ikke umiddelbart rart at tale om ’smerte’ i munden og riv i næsen, når det handler om mad og måltider. Men det er lige præcis det, sennep bidrager med i en sanselig måltidsoplevelse. Kulinarisk set sker der en enzymatisk reaktion pga. et højt indhold af isothiocyanater (Kilde: Ole G. Mouritsen, Grønt med umami og velsmag). Og det er det stof, der river i næsen og som i munden opfattes som stærk, brændende eller irriterende.

Sennep er derfor vigtig i et måltid – simpelthen fordi det positivt og nervesensorisk giver os ’smagen af smerte’ på en vanedannende måde.

Det gode ved sennep er også, at det er så stærkt, at det er selvkonserverende og ikke behøver nogen form for tilsætninger (Kilde: Michael René, Sensorisk Teori). Det er den rene nordiske vare, der er stærkt indgroet i vores madkultur. Som tilbehør, som smagsgiver, som ingrediens i dressinger og mayoer, saucer og marinader, som dip og til glaseringer, særligt op til jul. Til grønt, til fisk, til kød. You name it.  

4 X sennep med struktur, signatur og styrkeprofil fra Bähncke:

Grov Sennep: Er ekstra groft formalet og rustik, er velkrydret og særligt velegnet til saucer, dressinger, vinaigrette og som karakterfuld smagsgiver til mange fiskeretter. 

Taffel Sennep: Er fint formalet og er velkrydret. Særligt velegnet til pølser, retter med æg, og en klassiker til natmaden. 

Dijon Sennep: Er fint formalet og stærkt krydret. Særligt velegnet til dressinger, marinader og mayoer. 

Arffmanns Sennep: Er groft formalet og stærkt krydret. Er jydernes national-sennep, som går til det hele – både koldt og varmt. 

Har du ligesom os smag for det stærke og går op i sennepsnuancerne, får du her et lyntip til julens hurtigste sennep: 

Julesennep i hurtig version 

500 g Grov Sennep 

1 spsk. brunkagekrydderi 

4 spsk. flydende honning 

Rør godt sammen og server til alle julens menuer, fx som husets sennep i december. 

Se vores udvalg af sennep her

Se det på webshoppen her