Fotos: Nicolas Linde

Restaurant Camino har tændt op for interessen hos madanmeldere

Hos Dagrofa Foodservices glædes vi, når vores kunder får god, positiv omtale i medierne. Denne gang er det nyåbnede Camino i Kødbyen, som høster rosende ord fra anerkendte madanmeldere i Berlingske og Politiken. 

Camino, som har slået dørene op i et af Kødbyens rå lokaler, har hurtigt gjort sig bemærket. Søren Frank, som er madanmelder hos Berlingske, og Lærke Kløvedal, som er madanmelder hos Politiken, har begge besøgt restauranten. 

Bedst til prisen

I en ny guide, har Søren Frank beskrevet de fem bedste bistroer til prisen i København, og Camino får hele 4 stjerner samt en førsteplads for stedets spansk-franskinspireret grillkøkken.

Selv siger Søren Frank:  

“Glem alt om brankede spareribs og sød barbecuesauce, her bliver tilberedning over åben ild opfattet som en kunstart”  (Berlingske, august 2021).

Lærke Kløvedal giver ligeledes Camino fire flotte hjerter efter sit besøg, og hun bemærker således også de udsøgte serveringer til en fornuftig pris. 

Restaurant Camino er en del af Sovino Brands, som selv beskriver bistroen således: 

“Restaurant Camino er en ildbaseret restaurant med forkærlighed for rå og ærlig mad lavet over røg, flammer og gløder. Køkkenet udspringer af Asador-grillkulturen som man møder langs pilgrimsruten fra de Franske pyrenæer gennem Nordspanien og ud mod Galicien og atlanterhavet” (Sovinobrands.dk, 2021). 

Det er også heraf, at Restauranten har fået sit navn Camino – nemlig efter den verdenskendte valfart.  

Bliv kunde og få adgang til alle fordelene

Tilmeld dig som kunde her