Opskriftstema: Maj måneds lette fristelser
Sommeren er lige rundt om hjørnet og i maj måneds opskriftstema præsenterer vi lette forårsretter og friske desserter, der får dine gæsters tanker ledt hen på den skønne sommer og masser af solrige dage i det danske land. Vores tre leverandører Findus, Kastbergs Is og Unilever giver dig inspiration til hele menuen, med alt fra forretter, hovedretter og lækre desserter med afkølende is.
Findus præsenterer fire grønne retter, hvor bælgfrugter, rodfrugter og grøntsager sættes i fokus. Her får du opskrifter på Falafelbowle med bønner og ristet peberfrugt, Falafelburger med sød kartoffel-fritter, Falafel med gulerod og broccoliris samt Spinatpinde med cremet kartoffelsalat.
Kastbergs Is sender alle tankerne i sommerens retning med fire desserter, hvor sæsonens bær og frugter sættes i fokus i kombination med lækre, cremede, friske og smagfulde is og sorbeter. Her præsenteres inspiration til Syltet melon med hyldeblomstsorbet, Sommerdessert med rabarbersorbet, Koldskålscheesecake med jordbærsorbet og Rabarbertærte med vaniljeis.
Unilever giver dig inspiration til sommerens desserter og isanretninger, som kan varieres lige sådan, som du ønsker det. Du får idéer og inspiration til Friskos signatur is 2023, en Bananasplit i 2023-udgave samt en Peach Melba anretning, som både kommer i en helårs- og en sommerudgave.
Dyk ned i opskrifter og inspiration lige her!