Log på webshoppen

HKI henter ost i 250 år gammel brønd efter 100 dage 

Unikke traditioner ligger HKIs hjerte nært, og Italiens bud på oste-traditioner er ingen undtagelse! HKIs nyeste ost kommer fra osteproducenten Fossa dell Abbondanza, som netop har vundet en ærespris for deres livslange dedikation til håndværket.

Henover efteråret har HKI fulgt lagringen af deres nye ost Pecorino di fossa nøje. Ostene har lagret i 100 dage i en lufttæt brønd, som er over 250 år gammel.  

Både nedsætning og optagning er helt særlig begivenheder, og HKI fløj til Italien begge gange for at placere og hente ostene i brønden. 

“Det var en helt unik oplevelse selv at hente den ost, vi havde lagret i brønden for 100 dage siden. Det var en festdag, og de lokale var samlet for at dele oplevelsen med os. Det er altid noget helt særligt at besøge de producenter vi samarbejder med og selv være helt tæt på produktionen. Osten smager i øvrigt himmelsk,” siger Poul Larsen, som er direktør i HKI. 

Unik smag

Osten er en traditionel type gedeost, der har sine rødder helt tilbage i middelalderen. 

Lagringen i den lufttætte brønd giver ikke blot osten en lang holdbarhed, som var en vigtig egenskab før køleskabets indtog i køkkenerne. Men bidrager også til ostens komplekse og intense smagssammensætning, som gør den let krydret uden at være stærk samt noter af nødder. Osten har en næsten smøragtig eftersmag. 

Oprindelsen af denne metode er en sjov historie – den blev nemlig opdaget ved et tilfælde. Man siger, at landmændene gemte deres værdigenstande i brønde tilbage i 1200-tallet under Saracens piratangreb – ostene var dengang også at betragte som værdigenstande.  

Unik holdbarhed  

Lufttæt affinering giver osten en utrolig lang holdbarhed – helt uden at osten mister konsistens, smag og aroma. Osten bevarer sine fantastiske smag i 1-2 år under vacuum.  

En af verdens bedste osteproducenter  

HKIs italienske samarbejdspartner Fausto Caserio har været tovholder mellem HKI og osteproducenten Fossa dell Abbondanza. Osteriet har været i familien Brancaleonis i flere generationer, og bliver i skrivende stund ledet af Renato Brancaleoni.  

Sådan bestiller du

Hvis du selv vil opleve vores nye ost Pecorino di fossa (varenr. 296583), kan du ringe til Linda eller Jette fra Kundeservice på telefonnummer 70808877 eller sende en mail til salg@hkiost.dk