Stort donationsarbejde med Buzz Cph til fordel for Røde Kors
I weekenden – d. 10. – 12. januar 2025 – går vi sammen med vores kunde Buzz CPH om at fundraise penge til Røde Kors, der hjælper sårbare og udsatte mennesker herhjemme og ude i verden.
Buzz CPH står bag restauranterne Jagger, Otto og Ritta, og hver gang der i løbet af weekenden bliver solgt et ’combo-meal’ på en af restauranterne, så ryger der en fælles donation afsted på 10 kroner til Røde Kors.
Tiltaget er en del af Røde Kors-initiativet Klub 10, hvor Christian Brandt (direktør i Buzz CPH) er blandt de 10 kendte og entreprenante personligheder fra kultur- og erhvervslivet, der er udnævnt til ambassadører for indsamlingsindarbejdet.
Vores markedschef i Dagrofa Foodservice, Nabil Habhabi, fortæller:
“Vi bakker selvfølgelig ivrigt op om det fornemme initiativ fra Christian Brandt og Buzz CPH, som skal sørge for flere midler til Røde Kors’ vigtige arbejde. Jeg glæder mig til at følge med i, hvor mange ’combo-meals’, der ryger over disken i denne weekend”.
Buzz CPH har mere end 30 restauranter i Hovedstadsområdet, og vi krydser fingre for, at de får rigtig travlt i weekenden
