Log på webshoppen

Det kompromisløse convenience-julebord

Juletiden er nær, og inden længe vil vi se lys og nisser overalt og dufte gran og brændte mandler, men for restaurarationsbranchen særligt; have fyldte kalendere, fyldte restauranter og travle dage i køkkenerne.

Mangel på arbejdskraft

Julesæsonen 2021 på restauranterne vil formentlig se lidt anderledes ud end den plejer, og bære præg af situationen i restaurationsbranchen, hvor “man mangler hænder i en helt ekstrem grad” og “at der nu er så stor mangel på arbejdskraft, er helt katastrofalt” (Freja Brandhøj, Politisk Chef i DRC, oktober 2021).

Klar dig med mindre personale

Derfor skal der tænkes i løsningsmodeller, når den travle juletid skal planlægges. Et oplagt sted at kigge på er, hvordan det er muligt at effektivisere i køkkenerne, så arbejdsgang og drift kommer til at glide som vanligt til trods for mindre personale.

Jul skal være jul

Forventninger til et godt julemåltid har sandsynligvis ikke ændret sig, og synes du som restauratør heller ikke, at gæsterne skal snydes for et smagfuldt, klassisk julebord uden kompromiser, kan du med fordel lade dig inspirere i vores e-bog, hvor vi har sammensat et udvalg af convenience-produkter i høj kvalitet til din julemenu.



Hent e-bog her

E-bogen er inddelt i følgende kategorier:

Kernegodt og fra havet

Softkerne-rugbrødsblanding

Det er svært at komme uden om, at et klassisk julebord skal have et godt, saftigt rugbrød på menuen. Hjemmebag er at foretrække, og med denne softkerne-rugbrødsblanding fra Mejnerts Mølle, er du sikret en enkel proces, hvor blot vand og gær skal tilføjes. Når du vælger rugbrødsblandingen fra Mejnerts Mølle, som brander sig på ‘fra muld til mund’, er du sikret et produkt, som er bæredygtigt og økologisk – det smager bare lidt bedre.  

Håndflåede Julesild og grand cru laks 

Fisk skal der også på bordet, og vi har udvalgt to serveringsklare topprodukter; Håndflåede julesild fra Tenax og rimmet laks grand cru fra Polar, som allerede er vertikalt forskåret.

Unikt kvalitetskød 

Hjemmelavet julesylte 

Den hjemmelavede julesylte fra Kødgrossisten er et helt unikt produkt, der historisk har været efterspurgt af mange kunder. Derfor indgår den naturligt som en del af det kompromisløse julebord, da det er et helt særligt kvalitetsprodukt, som er nøje tilpasset af dygtige pølsemagere.  

Pandestegte frikadeller fra Grambogaard Dyrevelfærd

Frikadeller er en sand klassiker på julebordet, og vælger du den pandestegte fra Grambogaard er du sikret dansk kvalitetskød og en spiseoplevelse i særklasse, hvor der samtidig er taget stilling til dyrevelfærd.  

Svinekam m/svær fra Grambogaard  Dyrevelfærd

Nogle gode ting tager tid, og vi har valgt at foreslå en svinekam m/svær, som skal laves helt fra bunden.  

Dyrevelfærd er hjertet i Grambogaard. At tage dyrernes trivsel alvorligt giver glade dyr, og glade dyr giver velsmagende kvalitetskød. Derfor kommer vores forslag til julebordets højdepunkt, flæskestegen, ligeledes fra Grambogaard Dyrevelfærd.  

Sprødt grønt 

Hvis der skal et grønt, sprødt element på bordet, kan du bruge klargjorte, vaskede og snittede salater som bund og grundelementer i en salat. Grønkål kan tilføre salaten sprødhed, granatæblekerner kan drysses i til at give syre og knas, mens valnødder ligeledes vil give knas og tilføre en mere gennemtrængende bitter smag. 

Du kan gøre julesalaten mere personlig ved at tilføje nøjagtigt, hvad du ønsker. Der findes mange andre convenience grøntprodukter, som er klar til at blive blandet op, eksempelvis snittet rødkål, som også er en favorit i juletiden. 

Ost og frugtkonfekt 

Sæt et smagfuldt punktum på din julemenu med delikate oste fra HKI Ost og en kage med velkendte julesmage som figner og mandler. Den første ost, vi foreslår, er en økologisk, grubelagret blåskimmelost, som har vundet gourmetprisen på International Food Contest i 2018. Den økologiske Julsø Solbær har ligeledes høstet en medalje ved International Food Contest netop i 2021. 

Pyntet borddækning 

Intet julebord uden lidt rødt eller pynt til at pryde det. Derfor har vi tilføjet et par helt basale produkter til borddækningen, herunder foldede røde, kvalitetsservietter, som kan spare dig tid på juleopdækningen til større eller mindre selskaber.  

Herudover præsenterer vi røde bloklys, som kan bruges enten som enkel pynt i en stage eller i mere kreative dekorationer.