Inspiration til den plantebaserede julefrokost
Dagrofa Foodservice lever for at skabe gode madoplevelser – også i julen. Julen er hjerternes fest og er en højtid fyldt med traditioner, hvor maden ofte spiller en meget stor og vigtig rolle.
Her giver vi vores bud på nyfortolkninger af klassikere med plantebaserede alternativer til den traditionelle julemad, som du kan sætte på menukortet. Opskrifterne er nemme at gå til og vil med garanti skabe fornyet glæde og nysgerrighed rundt om julebordene.
De plantebaserede opskrifter har masser af smag, og fordi det er plantebaserede retter, giver de samtidig en rigtig god mæthedsfornemmelse. Ved at erstatte noget af kødet med grøntsager, bønner og linser, gør det samtidig en stor positiv forskel for CO2 -aftrykket og for sundheden.