Opskrift: Focaccia med pærer og figner
Tilberedning
Smuldr gæren i en røreskål, tilsæt vand, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt olivenolie, sirup og næsten alt hvedemelet. Ælt dejen i ca. 5 minutter.
Tilsæt salt og mere hvedemel efter behov, og ælt dejen i yderligere ca. 5 minutter. Dejen skal være temmelig løs.
Pensl en bageform på ca. 25 x 30 cm med olivenolie, og kom dejen i formen. Pensl dejens top med olivenolie, og tryk dejen lidt ud med fingrene. Dæk dejen med husholdningsfilm, og lad den hæve i 1 1/2 til 2 timer – jo længere hævetid, jo mere lækker og luftig bliver focacciaen.
Forvarm ovnen til 175 °C varmluft.
Skær pæren i skiver, og halver fignerne. Lav fordybninger i dejen med olierede fingre, og pynt dejen med pære, figen og rosmarin. Dryp olivenolie og sirup over, og drys med flagesalt.
Bag nederst i ovnen i 20-25 minutter.


Ingredienser
Ca. 20 stykker
1 time + 2 timers hævetid
- 25 g gær
- 4 dl vand
- 1/2 dl olivenolie
- 3 spsk. Dansukker Mørk Sirup
- 8-8 1/2 dl hvedemel
- 1 1/4 tsk. salt
Topping
- 1 pære
- 2 friske figner
- 2 rosmarinkviste
- Olivenolie
- Dansukker Lys Sirup
- Flagesalt