Fra Jordnærs køkken
Eric Vildgaard fortæller om Årets ret og deler to fine opskrifter:
Eric om Årets ret 2018
GASTROunika Royal Belgian Caviar, Naturmælk fløde 48%, blomkål og valnød.
Jeg vidste, at kaviaren var bæredygtigt farmet i Belgien, saltet naturligt, pakket på farmen og leveret til os. Så da jeg smagte den, vidste jeg, at den skulle parres med noget, som var lige så godt.
Det første jeg tænkte på, var Naturmælks fløde 48%. Den kan noget rent smags- og fedmemæssigt. Det er en dobbeltfløde, som ikke er så fed. Viskositetsmæssigt er den ret let at arbejde med, og den giver en god mundfølelse. Man kan smage, hvad koen har spist. Men for at det ikke skulle blive for fedt, kom jeg salt i fløden.
Og så lavede jeg en blomkålspuré og lagde sammen med. Så kom jeg valnøddeolie i fløden. Vi tog bitterheden ud af nødderne ved at blanchere dem syv gange og herefter riste dem for at trække den rigtige karamelliserede bitterhed frem. Nødderne pressede vi med en oliepresser for til sidst at få den rå valnøddeolie. Det blev årets ret i Danmark med fire ingredienser, så harmonien i retten fungerer.
Prøv selv kræfter med retter fra Jordnærs køkken
Du finder to spændende opskrifter fra Jordnærs køkken herunder.