Havregrød nr. 1 med karamel, ristede mandler og æble

Vores havregrød med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler er blevet en levende legende – og en ultimativ bestseller i vores restauranter. Den hedder ”havregrød nr. 1” på menuen og den har været med os lige siden vi startede. Vi er helt vilde med den lækre cremede havregrød, der kombineret med den fede og saltede karamelsauce, friske syrlige æbler og sprøde mandler giver fuld plade på smagspaletten!

Tilberedning


10 kuverter

Kom havregryn, havredrik, vand og salt i en gryde og kog op ved høj varme indtil grøden koger.

Skru ned på lavt blus, og lad grøden koge indtil den får en cremet konsistens. Mens grøden koger, kan du forberede dine toppings.

Toppings og anretning

Rist mandlerne på en tør pande i ca. 10 minutter — eller til de bliver sprøde.

Hak æble i små stykker.

Server havregrøden toppet med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler.

Ingredienser


15 dl ”Verdens bedste havregrød”-havregryn fra GRØD

15 dl vand

15 dl havredrik

Smag til med salt (nok omkring 4-5 tsk.)

Toppings:

5 stk. æbler skåret i små tern

200 g ristede mandler

1 glas GRØD Karamel