Grillet hjertesalat med urtemayo, tør ost og ristede kerner
8 personer
1 bundt dild eller anden krydderurt, der trænger til at blive brugt • 2 dl neutral olie – jeg bruger vindruekerne • 2 æggeblommer • 1 tsk. sennep • 1 spsk. sherry-vineddike • Ekstra vindruekerneolie til mayo • 4 hjertesalat – vasket og halveret på langs, derefter duppet tørt • 1 lille stykke gammel parmesan eller anden tør ost • 2 spsk. kerner • Lidt salt
Fremgangsmåde
Start med at lave urteolien: Blend urter og olie på Thermomixer eller høj blender, til det når en temperatur på 60°C – det plejer at tage ca. 6-7 min. Sigt olien og afkøl.
Blend æggeblomme, sennep, sherry-vineddike, salt og peber til mayo sammen med urteolien, spæd evt. med mere olie, hvis den ikke er tyk nok. Det behøver ikke at være skærefast! Rist kerner i ovnen med lidt olie og salt, til de er sprøde og gyldne.
Grill hjertesalaten på en brændvarm grillpande eller stegeplade, til det får farve – men det må endelig ikke falde helt sammen! Marinér med urtemayo og fintrevet ost. Pynt med de ristede kerner.