Kikærtekonfekt med hindbær og peanuts

Tilberedning


Skyl kikærterne og kog dem i 45 minutter. De drænes og afkøles inden brug.  

Kom kikærter, dadler (uden sten) og hindbærmarmelade i foodprocessor eller god blender. Blend indtil massen er hel jævn og glat. 

Tilsæt kokos og havregryn, vaniljesukker, og blend igen indtil massen er ensartet og lækker blød. 

Tilsæt peanuts og blend indtil ønsket konsistens opnås. Vi kan godt lide, at der er små stykker af nødder tilbage. 

Kom massen på køl 1-2 timer, så den bliver kold nok til at kunne rulles til kugler. 

Tril den afkølede kikærtemasse til kugler i ønsket størrelse. 10 store eller 20 små. 

Ønsker du at overtrække med tempereret chokolade, gøres det bedst ved at komme kuglerne på køl til dagen efter, så de er helt kolde og faste.   

Ønsker du at trille i kakaopulver eller kakaonips gøres dette nu, hvorefter kuglerne er klar. 

Kikærtekuglerne opbevares på køl 10 dage. 

 

Du kan bruge Ingrid ærten til denne herlige snack i stedet. 

Dadler kan udskiftes med rosiner. Hæld kogende vand over rosiner og lad dem stå 10 min. før du hælder vandet fra og lader dem dryppe godt af.  

Ingredienser


10 store eller 20 små

 150 g kogte kikærter  

100 g dadler (vægt uden sten) 

1 spsk. hindbærmarmelade 

20 g kokosmel  

20 g havregryn 

2 spsk. frysetørret hindbær  

1/2 tsk vaniljesukker 

50 g hakkede peanuts, saltede 

50 g peanutbutter  

Pynt. 

100 g mørk chokolade tempereret

Frysetørret hindbær  

Saltede peanuts

Sæt flere bælgfrugter på menuen!

Find dem på webshoppen

Køb danske kikærter her   Køb danske bælgfrugter her