Opskrift: 2 serveringer med knoldgaltetand
Tænk på knoldgaltetand som din nye oliven. En lille fræk og sprød snack-servering, som kan vække dine gæsters smagspalette, inden en menu går i gang.

Tilberedning
Samme fremgangsmåde på version 1 og 2:
- Sørg for at skylle de små rødder rigtigt godt.
- Vend dem herefter i en marinade lavet på de resterende ingredienser på listen.
- Servér dem samme dag, som de marineres, da de herefter godt kan trække lidt for meget syre og derfor blive lidt bløde.
Ingredienser
Version 1:
- Knoldgaltetand
- Citronsaft og -skal
- Olivenolie
- Hvidløg, fint hakket
- Timian, hakket
- Salt og peber
Version 2:
- Knoldgaltetand
- Syltelage fra rødbeder
- Citronskal
- Timian, hakket