Opskrift: Ceviche af beder med æggeblomme og kaviar
En mild servering, hvor bederne får hovedrollen. Sammensat med fedme fra æggeblommen og salt fra kaviaren er det den perfekte mellemret i en større menu.
Tilberedning
BEDER
Kog alle bederne møre, hver farve for sig.
Smut bederne fri for skrællen og sæt dem på køl i min. 2 timer, så de sætter sig.
Skær de forskellige beder i tynde skiver på et mandolinjern, når de er kølet ned.
MAYO PÅ CONFITERET RØGET HVIDLØG
Kom de røgede hele hvidløg i en gryde og dæk dem med olie.
Lad dem simre, til de er møre, og lad dem trække i en condibøtte på køl til minimum dagen efter.
Pisk en klassisk mayonnaise.
Udskift dog den neutrale olie med olien fra confiteret røgede hvidløg.
Tip! Du kan også bruge confiteringsolien til lækre vinaigretter.
PURLØGSOLIE
Blanchér purløg og kom det i iskoldt vand.
Vrid purløgene fri for vand, og hak dem groft.
Kom dem i en blender med neutral olie og lidt salt.
Blend til du har en smuk dybgrøn farve, og sigt olien gennem et fintmasket klæde.
Kassér pulpen og hæld olien på sprøjteflaske.
NEDKOGT BLOMMELAGE
Kog lige dele sukker og blommeeddike ind til en tyk lage, der kan glaseres på bederne ved anretning.
ANRETNING
Lav to ringe af mayo ud på tallerkenen i midten, en lille og en større.
Placér metalring på ca. 15 cm i diameter på midten af tallerkenen, til hjælp så bederne placeret sirligt.
Læg nu skiftevis gul-, bolche- og rødbedeskiver på tallerkenen, så du ender med en smuk farverig rund cirkel.
Fjern metalringen og pensl den nedkogte blommelage på bederne.
Drys med flagesalt.
Placér en æggeblomme i midten.
Top med kaviar.
Pynt af med 2 slags blomster på bederne.
Afslut med den grønne olie rundt i kanten af bederne.
Ingredienser
- 3 slags beder: gule-, bolche- og rødbeder
- Mayo på confiteret røget hvidløg
- Nedkogt blommelage
- Purløgsolie
- Æggeblomme
- Kaviar
- Blomster