Opskrift: Fyldt asparges med ricotta, parmesan og confiteret hvidløg

Serveret på 2 måder!  

  • Én med en peberfrugtsauce  
  • Én med kærnemælk og ramsløgsolie 

Tilberedning


  • Rens de grønne asparges og knæk den hårde bund af.
  • Skær tynde lange skiver af aspargesen på et mandolinjern, og blanchér herefter skiverne i få sekunder.  
  • Køl ned i isvand og læg dem taglagt fladt på et stykke film i ca 10 cm højde.
  • Trim begge ender med en kniv, så du har en helt pæn firkant.

Fyld: 

  • Bland alle ingredienser til fyldet sammen og smag til med salt og peber.

Samling: 

  • Placér fyldet i en bræmme i midten og på tværs af de taglagte asparges, og rul sammen, så aspargesenderne mødes og rullen kan lukkes.
  • Læg rullen på køl og lad den trække, indtil den skal serveres.
  • Trim evt. rullen i enderne, og del rullen i to lige store stykker alt efter, hvor stor en kuvert, du vil servere.

Peberfrugtsauce:

  • Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og evt. ekstra syre.
  • Justér tykkelsen med lidt koldt vand, hvis saucen er for tyk.

Kærnemælk med ramsløgsolie: 

  • Kærnemælken smages til med citronsaft og -skal.
  • Blend ramsløg med neutral olie, indtil den bliver mørkegrøn. Sigt herefter gennem et klæde eller en fintmasket sigte.
  • Bland hurtigt den grønne olie med kærnemælken, så den virker skilt.

Anretning:

  • Saml retten ved at placere saucen i midten af tallerkenen, smør den let ud med bagsiden af en spiseske, så den fyldte asparges forsigtigt kan lægges i midten.

 

 

Ingredienser


2 kuverter: 

 

  • 4–6 hele grønne asparges  

Fyld: 

  • 100 g Ricotta 
  • 30 g grønne asparges, blancheret og fint hakket
  • 30 g parmesan, fint revet
  • 1 stk citron, skal herfra
  • 10 g kapers, fint hakket 
  • 5 g ansioser, fint hakket 
  • 5 g persille, fint hakket 
  • 5 g confiteret hvidløg, fint hakket 
  • Salt & peber  

Peberfrugtsauce – ca. 5 dl:

  • 200 g grillede peberfrugter
  • 5 g confiterede hvidløg
  • 5 g sherryeddike
  • 1 citron, skal heraf
  • 1 dl olivenolie
  • 5 g honning
  • Salt
  • vand (tilsæt, hvis du vil justere konsistensen)

Kærnemælk og ramsløgs olie – ca. 8 kuverter:

  • 4  dl kærnemælk
  • 1 citron, saft herfra
  • Salt
  • 200 g ramsløg
  • 2 dl olie, neutral