Opskrift: Kylling i karry

Tilberedning


Start med at dele kyllingen i dele og kog skroget og benene fra lårene til en fond.  

Steg løg, galangarod, hvidløg, æbler og karrypasta og tilsæt hønsefonden og kokosmælk. Når den har kogt og alle grøntsagerne er møre, blendes det hele til en glat sauce. 

Steg kyllingeskind sprødt på en pande eller i ovnen. 

Steg udbenet kyllinglår og bryster næsten færdigt på en pande. 

Tilsæt pakchoy, babymajs, snackpeber, koriander og kylling til saucen lige inden servering så der stadig er bid i grøntsagerne. 

Server karryen med ris samt fintskåret mango, forårsløg, kyllingeskind, frisk koriander og lime. 

 

Gul karry pasta

Rist alle de tørrekrydderi af til de begynder at dufte og har frigivet deres aromaer.

Derefter knuses de i en morder.

Herefter blendes det hele fint i en blender.

Ingredienser


6 kuverter

  • 50g løg 
  • 25g galangarod 
  • 1 stort fed hvidløg 
  • 235g æble 
  • 255g karry pasta 
  • 800g kokosmælk 

 

  • 250g pakchoy 
  • 125g babymajs 
  • 150g snackpeber 
  • 200g mango 
  • 140g forårsløg 
  • 20g langbladet koriander 
  • 1 hel kylling 
  • Salt, peber 

 

Gul karrypasta

10 kuverter

  • 6 kardemomme kapsler 
  • 5 nelliker 
  • 3 stjerneanis 
  • 1 spsk stødt spidskommen 
  • ½ spsk szechuan peber 
  • 140g skalotteløg 
  • 50g hvidløg 
  • 60g ingefær 
  • 30g gurkemeje 
  • 55g galangarod 
  • 2 stk små røde chilier 
  • 55g citrongræs 
  • 5g tørret limeblade 
  • 25g langbladet koriander