Opskrift: Løg på mange måder

Opskrift: Løg på mange måder

Tilberedning


Alverdens løg tilberedt på forskellige måder. Serveret ovenpå en kartoffelespuma med dansk ost, Julsø Maestro fra Them.

 

Løg på flere måder: 

Confitér nogle af løgene i smør og olivenolie med citron, hvidløg og citrontimian.

Bag nogle af løgene i ovnen (Tip! Bag dem hele, for at bibeholde den smukke farve indeni).

Sylt zittauerløg med gurkemeje og ingefær.

Sylt rødløg med stjerneanis.

Brænd skalotteløg og sylt i sherryeddike

 

Kartoffelespuma:

Skræl kartoflerne og kog dem møre – gem noget af kogevandet.

Pres kartoflerne gennem en kartoffelpresser eller en sigte.

Bland med et opkog af smør, kogevand og revet ost, og smag til med salt.

Pisk det hele sammen til en tynd puré og hæld varm på sifonflasken.

Tilsæt 2 patroner, og ryst flasken godt.

 

Sprøde kartoffelchips: 

Kartoflen skæres tyndt og skylles i koldt vand.

Tørres på papir og friteres ved 130 grader

 

Forslag til anretning: 

Anret retten med kartoffelespuma i bunden af tallerknen.

Placér forskellige typer løg tilfældigt på cremen.

Top med Grønkålsolie, sprøde kartoffelchips og urter fra Grow Up FARM.

Ingredienser


Løg på flere måder:

  • Zittauerløg
  • Rødløg
  • Skalotteløg
  • Citron
  • Hvidløg
  • Citrontimian
  • Gurkemeje
  • Ingefær
  • Stjerneanis
  • Sherryeddike

 

Kartoffelespuma:

  • 250 g kartoffler (sort: Georgina)
  • 150 ml. fløde
  • 25 g smør
  • 50 g kartoffelvand
  • 100 g ost (Juelsø Maestro fra Them)

Ekstra: 

  • Lilla kartofler (sort: Bleuet)
  • Grønkålsolie
  • Urter fra Grow Up FARM

 

 

 

 

Find alle råvarer i sæson

Køb i webshop her!