
Opskrift: Medister og bagte rødbeder
Tilberedning
Skræl rødbederne, og skær dem i mundrette stykker.
Vend dem sammen med rosmarin, olie, salt og peber, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 30 min. Vend dem efter de første 15 min. så de bliver bagt på begge sider.
Steg medisteren på panden i smør på begge sider i 10 minutter ved lav varme til den får gylden, brun stegeflade.
Rist mandlerne i 2-3 min. på en tør pande.
Vend blåbær og honning i rødbederne sammen med ristede mandler og server til den stegte medister.
Ingredienser
4 personer
600 g medister
2-4 rødbeder
1 stilk frisk rosmarin
1-2 spsk. Olivenolie
salt og peber
30 g mandler
100 g blåbær
2 spsk. flydende honning