Opskrift: Økologisk ølandsbrød og madbrød

Opskrift: Økologisk ølandsbrød og madbrød

Tilberedning


Koldt vand, gær og ølandsbrødblanding røres sammen og æltes i røremaskinen i 6 minutter langsomt og 2 minutter mellem hastighed. Når dejen slipper kanterne i skålen, er den klar til at komme i en oliesmurt skål. Dæk den til med et viskestykke.

Lad dejen hvile ved stuetemperatur 2 timer til den viser aktivitet.

Fold dejen hver halve time ved at vende siderne på dejen ind over midten, så får du en større volumen på dit brød, da glutenstrengene strammes op.

 

Ølandsbrød – 1 stort brød eller to store

Dejen foldes til et stramt brød med samlingerne opad og lægges i en hævekurv eller skål med mel i, så det slipper når brødet vendes ud.

Lad dejen hæve yderligere 1-2 timer ved stuetemperatur eller koldhævning i 8-24 timer. Ønsker du koldhævningsbrød så husk at bruge halv mængde frisk gær.

 

Madbrød med sæsonens grønt og ost

1 opskrift ølandsdej.

Deles i to og hviler i 30 minutter

Dejen formes til 2 store baguetter, som ligges på bageplade med papir.

Hæves i 30 minutter tildækket.

Pensl med lidt olie og salt, krydderurter, hakket tomat, vesterhavsost, springløg, chili og hvidløg.

Lad dine madbrød hæve 1 time inden de bages.

 

Lad årstiden inspirere dig.

Herunder er det sommerversionen, der lige er grillet inden servering og serveret med frisk mozzarella og ærteskud.

Du kan også bruge fx svampe, løg, citron, estragon og friskost eller prøv med kartofler, timian, rygeost og syltede rødløg.

 

Bagning af ølandsbrød og madbrød.

Dejen vendes forsigtigt ud af hævekurven og ned på bagepapir.

Et stort brød bages bedst midt i ovnen eller i en herdovn.

1 stort brød: 30-40 min. ved 230 grader forvarmet ovn – Sæt brødet ind og skru ned til 210 grader damp i 8 sekunder.

2 små brød eller 2 madbrød: 20- 25 minutter ved 230 grader forvarmet ovn – Sæt brødet ind og skru ned til 210 grader damp i 8 sekunder.

 

Tip!

Denne dej er også utroligt god til toastbrød, til boller og til sandwich! Kun din fantasi bestemmer, hvordan dit udtryk bliver.

 

 

Ingredienser


600 g Grøn Fokus økologisk Ølandsbrød og bagværks blanding med surdej

12 g frisk økologisk gær

450 g koldt vand

Grøn Fokus produkter

Køb i webshoppen her!