Opskrift: Økologiske Bao brød

Tilberedning


Gær, vand, rørsukker, salt og halvdelen af melet røres sammen og den resterende speltmel og smeltet smør tilsættes. Dejen skal æltes i ca. 6 minutter langsomt og være helt glat og smidig.   

Lad nu din dej hæve 2 timer i køleskabet, tildækket så dejen holdes smidig.  

Del dejen i 10 stykker og rul dem ud til runde flade boller. Pensl med olie på den ene side og fold dem halvt over, så den olierede halvdel er i midten. 

Lad bollerne hæve i 30 minutter inden bagning / dampning.  

Dampkoger sættes over en gryde med kogende vand. 1/3 del af gryden fyldess.

Bagepapir med huller, smurt med olie eller sprayfedt i bunden af din asiatiske dampkoger gør, at dine Bao er hurtigere og nemmere at få op af damperen, og de sidder ikke fast.

Sæt baoboller i, og damp dem i 20-25 minutter. 

De er supergode at bage i en dampovn. Bagetiden kan variere alt efter hvor stærk varme du bruger i din ovn. Vi anbefaler en ovn med 100% damp og bagetid på 14-20 minutter.  

Ingredienser


10 stk.

  • 2 dl koldt vand 
  • 10 g frisk gær 
  • 1 spsk. rørsukker 
  • 50 g Thise smør 
  • 1 tsk salt 
  • 380 g Grøn fokus Spelthvedemel  

Fyld din Bao med sprøde salater, pirrende Chili og koriander.  

Spidskål, persille, koriander, agurker, gulerødder, majs, tomater, Ingefær, Chili, forårsløg, avokado, lime, sesam både lyse og mørke, chilisauce, chili mayonnaise, avocadocreme.  

 

3 forskellige smagskombinationer 

Idéer med kød til din personlige favorit   

Den flyvende fugl: pulled chicken og grillet kylling, and og fasan  

Den græssende kalv & okse: barbecue/ øl braiseret steg  

Den glade gris: langtidsbraiseret nakkefilet fra Grambogård  

 

Idéer med plantebaseret tilbehør. 

Pulled Jack fruit med peanuts, koriander, chili og lime.  

Ingrid ært sous vide med karry og spidskommen, syltede løg, mynte og persille.  

Fuego/ kartoffel-falafel med frisk spinat og krydderurtedressing  

Chili sin carne.  

Stegte kartoffel/gulerod-falafler med Qionoa soja/ingefær-marinade.