Opskrift: Panna cotta med honning og marmelade

Tilberedning


Udblød husblas i 10 minutter og smelt den over vandbad.

Bland A38, honning og vaniljekorn. Vend 2 dl af A38 blandingen i den smeltede husblas.

Vend nu resten af A38 blandingen i under omrøring.

Fordel blandingen i 20 portionsglas eller skåle. Sæt på køl indtil panna cottaen har sat sig.

Hak hasselnøddekernerne og smuldr rugbrødet. Rist blandingen i smør, indtil den er gylden og knasende.

Tilsæt derefter sukkeret og lad rugbrødsknasen køle af. Inden servering fordeles marmeladen over panna cottaen, og der toppes med rugbrødsknas.

 

Tip: Brug dine brød rester til rugbrøds­knasen eller brug en rest müsli.

Ingredienser


  • 14 blade husblas
  • 3-4 vaniljestænger
  • 14 dl A38
  • 2,5 dl Jakobsens Hverdagshonning
  • 6 skiver rugbrød
  • 150 g Svansø Hasselnøddekerner, grofthakkede
  • 50 g smør
  • 6 spsk. Svansø Rørsukker
  • 1,5 kg Vendelbo Hindbærmarmelade

Find alle produkter til opskriften i webshoppen

Køb her!