Opskrift: Risalamande cheesecake

Tilberedning
- Start med at sætte risengrøden over, følg anvisningen på posen (der skal min. bruges ½ l Mælk)
- Smelt smørret, knus kiksen til groft pulver og bland det, med det smeltede smør.
- Tryk massen ud i en springform (ca. 20-22 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden.
- Læg husblassen i blød i koldt vand i min. 5 minutter.
- Pisk Philadelphia glat og tilsæt skyr. Rør det sammen til en jævn masse.
- kom 2 dl. Creme i en gryde, tilsæt sukker og citronskal, varm det op til under kogepunktet, smelt husblassen i cremen og vend den varme creme tilbage i resten af cremen
- rør risengrøden godt igennem, tilsæt de hakkede mandler.
- vend risengrøden og ostemassen godt sammen og fordel den på bunden (husk evt. kageplast i formen)
- stil kagen på køl i 3-4 timer
- Varm kirsebærsaucen op og jævn saucen til den rette konsistens. Afkøl og fordel saucen på kagen. Sæt kagen på køl i mindst 6 timer – gerne til næste dag
Ingredienser
Bund:
- 200 g Bastogne
- 90 g smør
Creme:
- 300 g risengrød
- 600 g Philadelphia original
- 200 g vaniljeskyr
- 100 g florsukker
- 5 blade husblas
- Skal af 1 øko citron
- 120 g mandler
Topping:
- 3 dl kirsebærsauce
- Maizena til jævning