
Opskrift: Saftig chokoladekage med øl og æbler
Tilberedning
Smelt smørret i en gryde, tilsæt kakao og chokolade samt øllen, og varm det igennem under omrøring.
Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps. Tilsæt revet marcipan og pisk det godt sammen til det er let og luftigt. Rør kærnemælken i, sigt hvedemel samt bagepulver i dejen og rør det hele sammen med den varme smør- og chokoladeblanding.
Kom dejen i en form beklædt med bagepapir – En gastrobakke, en 20×30 form, en springform eller små portionsforme, alt efter hvilket udtryk, du ønsker.
Smør dejen ud og fordel æbler på den måde du ønsker – rustikt eller i fine franske lige linjer – drys med lidt rørsukker over æblerne, så karamelliser de godt.
Bag kagen ved 165°C varmluft i 35- 45 minutter – mærk efter om dejen er bagt inden du tager den ud, da æbler har forskelligt vandindhold.
Denne kage er superskøn til desserter, kagebord og små snack-pauser i efteråret med iscremer, kompotter eller flamberet marengs.
Brug denne opskrift til basis og variér med de frugter, der er i sæson.
Ingredienser
16-18 personer
- 250 g Smør
- 100 g Kakao
- 100 g Mørk chokolade
- 2 ,5 dl Mørk øl – gerne porter eller mørk øl for at have power nok op imod chokoladen.
- 100 g Sukker
- 100g g Brun farin
- 3 stk. Æg
- 200 g Økologisk marcipan
- 1,50 dl Kærnemælk
- 200 g Grøn Fokus kagemel
- 2 tsk Bagepulver.
- 5 stk. Æbler i både