
Opskrift: Sød-kartoffeltærte med palmekål og timian
Tilberedning
Tærtebund:
Kom begge typer mel i en skål. Ælt olie, vand og salt i dejen. Rul dejen ud på bordet med lidt hvedemel, så den er lidt større end din tærteform.
Beklæd bunden af tærteformen med bagepapir og læg tærtebunden i. Trim kanterne, så den passer til formen.
Tærtefyld:
Tænd ovnen ved 170 °C.
Skær de søde kartofler i grove stave på langs og læg dem i tærten.
Svits løg og palmekål i en smule olivenolie på en pande i 3-4 min, indtil kålet falder lidt sammen. Fordel blandingen i tærten.
Pisk No Egg, muskatnød, citronskal og timianblade sammen i en skål og hæld det forsigtigt over grøntsagerne. Krydr med salt og peber.
Drys med revet ost og bag tærten direkte i ovnen på en bagerist i ca. 45 minutter, indtil den er gyldenbrun og fast i midten.Server tærten lun.
Ingredienser
Tærtebund:
200 g hvedemel
50 g fuldkornsmel
1 dl olivenolie
50 ml vand
1 tsk salt
Tærtefyld:
500 g søde kartofler, skrællet
2 spsk olivenolie
2 stk bananskalotteløg, skåret i tern
2 håndfulde palmekål, snittet
500 g No Egg
1 tsk friskrevet muskatnød
1 citron, fintrevet skal herfra
4-5 kviste frisk timian
120 g revet ost, alm. eller vegansk
Salt og peber