Opskrift: Pull-apart brød med julesmag
Tilberedning
Smuldr gæren i en skå i en røremaskinel. Varm mælken op til fingervarm og hæld den over gæren og rør rundt. Rør smør, sukker og kardemomme i. Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt, indtil dejen slipper skålens kanter. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad den hæve i ca. 1 time.
Tilbered fyldet. Pisk smør, brun farin og krydderier i en skål til en cremet konsistens. Smør en brødform, ca. 30 cm.
Hæld dejen ud på et meldrysset køkkenbord. Rul dejen ud til et rektangel, cirka 0,5 cm tykt. Fordel fyldet jævnt over dejen. Del dejen i 20 rektangler ved at skære den i 4 lige brede strimler på langs, og i 5 lige brede strimler på tværs. Læg stykkerne i formen ved siden af hinanden, og lad dem hæve under viskestykket i 45 minutter.
Forvarm ovnen til 175 °C.
Pensl brødet med pisket æg. Bag i ca. 35-40 minutter nederst i ovnen. Hold øje med brødet, så det ikke får for meget farve. Dæk i så fald med alufolie.
Lad brødet køle af i formen ca. 15 min. inden servering.


Ingredienser
Ca. 12 stykker
Ca. 2 timer + 40 minutter i ovn
Hvededej
- 25 g gær
- 2 dl mælk
- 75 g blødt smør
- 1/2 dl Dansukker Sukker
- 1 tsk. friskstødt kardemomme
- 6-7 dl hvedemel
Fyld
- 100 g blødt smør
- 1 dl Dansukker Brun Farin
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 tsk. stødt ingefær
Pensling
- 1 æg