Rødbederimmet laks med purløgsmayo og sprødt brød

Tilberedning


Laksen

Soignér laksesiden. Skindet fileteres fra, og laksen skæres i tre lige store dele.

Rimningen
Skræl og riv rødbederne.

Vask citronerne grundigt. Skær i skiver, og tilføj til revet rødbede.

Snit rosmarin og dild groft, og tilføj ligeledes til blandingen. Tilføj nu salt og brun farin, og bland det hele godt sammen. Læg et tyndt lag af rimme-mixet ud i en gastrobakke.

Fordel laksen ovenpå, og dæk så laksen på toppen også. Film eller kom låg på, og lad det stå på køl i 12-48 timer for at trække.

To døgn giver den helt smukke røde farve.

Purløgsmayo
Den grønne olie:
Alle ingredienser kommes i en blender, og køres lun og helt mørkegrøn. Friktionen danner varme, som hjælper farvestoffet i de grønne planter til at komme helt frem, ligesom når man blancherer grøntsager.

Æggeblandingen:
Alle ingredienser kommes i en blender, gerne en Robot Coupe, og køres luftig. Tilsæt den grønne olie i en tynd stråle, justér tykkelsen med lidt ekstra olie, hvis du ønsker den mere tyk eller lidt koldt vand, hvis den er for tyk.

Kom mayoen på en sprøjtepose eller flaske, så er den klar til at anrette med.

Ingredienser


Ca. 15 kuverter

Laksen
1 lakseside (1,8-2,2 kg)

Rimningen
300 g rødbeder
2 citroner
1-2 kviste rosmarin
1 bdt. dild
400 g groft salt
1 kg brun farin

Purløgsmayo
Den grønne olie:
30 g purløg, hakket
60 g babyspinat
4 dl neutral olie

Æggeblandingen:
1 dl æggeblomme
10 g dijon
20 g eddike
12 g salt

Tilbehør
Sprødt brød