5 friske bagelnyheder fra Lantmännen Unibake
Brødentusiasterne fra Lantmännen har skabt 5 lækre bagels, der både i krumme, bid og smag har alt det, dine kunder elsker. For at komme ordentligt fra start i dit bagel-eventyr, kan du også lade dig inspirere af opskriften nedenfor.
Har du smagt en bagel i udlandet, og synes du, at krummen var lidt kompakt? De fleste danskere foretrækker en lettere og mere luftig bagel. Derfor har Lantmännen udviklet fem bagelsnyheder – præcis som dine kunder vil have dem. Det er med stolthed, at de nu præsenterer et lækkert og spændende sortiment.
Der er bagels for enhver smag – fra den klassiske med sesam til smagsbomben Veggie m/ gulerødder og soltørrede tomater. Den med fuldkorn eller den populære Chili Cheese. Fælles for dem alle er, at de har en let og luftig krumme. Og så er 4 ud af 5 varianterne velegnede til veganere.
Hvis du mangler lidt inspiration til at komme godt i gang med bagels, så sørger Lantmännen for lækre opskrifter, du kan krydre din bagel med.
Gør brød til din succes
De bager kvalitetsstærke bake-off og friskbrødsprodukter til alle måltider og enhver sammenhæng. Schulstad Bakery Solutions leverer frisk og bake-off brød til cafe, restaurant eller noget helt tredje. De har det grove, det lyse, det rustikke, det hurtige, det snaskede, det søde og det sprøde.
Kort fortalt: Lantmännen Unibake har det du leder efter for at kunne give dine kunder den bedste spise-oplevelse.
Herunder kan du læse mere om de fem nyheder. Klik på billederne for at se varen på vores webshop. Men inden du når så langt, giver Lantmännen dig her en sprød opskrift til frokosten.
Chili/Cheddar bagel med pastrami
Tilberedning
Rødbededressing
Blend rødbederne med sød sennep og rør det sammen med yoghurt. Smag dressingen til med salt og peber og opbevar den på køl.
Brændt grønkål
Skær grønkål i grove stykker, og vend dem med olie, salt og peber. Bag dem i en forvarmet ovn i 10 min. ved 180°C. Lad dem køle af på fedtsugende papir.
Grillet squash
Vend skiverne med olie, salt og peber og grill dem på en meget varm grillpande i 2-3 min. på hver side.
Anretning
Tø brødene efter anvisning, kan evt. også bages i 5 min. ved 180°C eller varmes i toaster. Del hver bagel to gange, så du får tre skiver af hver bagel. Smør brøddelene med rødbededressing og fordel pastrami, spirer, hjertesalat, avocado, grønkål og squash i de 2 lag.
Ingredienser
10 stk. Chili/Cheddar Bagel, 40-50 skiver pastrami ca. 500 g, 250 g blandede skud/spirer (bønnespirer, rødbedespirer, ærteskud), 5 stk. hjertesalat, skyllet og brækket i grove stykker og 3 stk. modne avocado, skåret i skiver.
Rødbededressing: 5 dl yoghurt, 5 dl sød sennep, 5 skiver syltede rødbeder og salt og peber.
Brændt grønkål: 500 g grønkål, skyllet og uden stok, 5 spsk. vegetabilsk olie og salt og peber.
Grillet squash: 2 stk. grønne squash, skåret i skiver.