Helt simpelt – Mere smag med Schulstad

Det er din vej til god burger business i 2023

Hvordan serverer du en burger, som både lever op til tidens trends – og dine kunders forventninger til klimavenlighed, økonomi og selvfølgelig masser af smag? Det giver Schulstad Bakery Solutions, i samarbejde med kokken Rasmus Bundgaard, de bedste tips til.

Rasmus Bundgaards budskab er klart: Vi skal “back to basics” for at skabe en bestseller-burger: “En god burger skal holdes simpel. Væk med alt det overflødige, fokusér mpå kvaliteten og så masser af smæk på smagen,” siger han og fortsætter: “Det handler om at finde den rigtig kontrast mellem fedme, syre, salt og skarphed. Når du har dén, kan du roligt skære ned på antallet af elementer i din burger. Og så gør det jo heller ikke noget, at vi skruer ned for forbruget.”

Bøf eller plantebaseret? “Du kan skabe masser af smag uden kød. Umami er vigtigt – og så forskellige former for krydderi, der kan understøtte smagen. Krydr dig ud af det! Brug svampebøffer, grillede østershatte eller andre planteproteiner, der er gode til at optage smag. Der skal boost og power ind – og så kan den plantebaserede burger nemt klare sammenligningen med en burger med kød,” lyder det fra Rasmus Bundgaard. De gode råd fra Rasmus Bundgaard får naturligvis følgeskab af inspirerende opskrifter, hvor kokken sætter fokus på tre burgerboller fra Schulstad Bakery Solutions. Fællesnævnerne for opskrifterne og burgerbollerne er, at de især scorer højt på smag og udtryk, skabt med ganske få elementer.