Log på webshoppen

Produktnyhed! DAVA økologiske gårdæg fra udvalgte gårde

Gårdæg er økologiske æg fra udvalgte danske gårde, der er underlagt mærkningsordningen “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det betyder, at landmændene har hønernes trivsel som førsteprioritet, og at dyrevelfærd for dem ikke er et tilvalg – det er en selvfølge.

Den økologiske hønsegård

Gårdene, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, har mindre besætninger. Det betyder, at hønerne har god plads at boltre sig på.

De økologiske høner har adgang til både stald, hvor de sover og lægger æg samt en beplantet hønsegård. Hønerne kan gå frit mellem stald og hønsegård, fra de bliver lukket ud, og til de kommer ind igen.

Hønsegården er beplantet med træer, buske og græs, som skaber et naturligt miljø, hvor fjerkræene har ly for regn og vind, og de naturrige omgivelser fungerer desuden som beskyttelse imod rovfugle.

De bekvemmelige omgivelser i hønsegården aktiverer hønerne til at støvbade og hakke i jorden. Beplantningen tiltrækker ligeledes insekter, der er en alternativ fødekilde for hønerne; noget de både trives med, og som de kan bruge lang tid på at søge efter.

Hvad betyder ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”?

Gårdene, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, har mindre besætninger. Det betyder, at hønerne har god plads at boltre sig på. Mærkningen findes på udvalgte fødevarer og  garanterer, at  produktet er produceret med høj dyrevelfærd. Det dækker også  over kort transporttid fra hønsegård til slagteri og et liv med plads til at udleve naturlig adfærd.

Alle ægproducenter under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” får et årligt kontrolbesøg fra Dyrenes Beskyttelse. Dette er for at sikre, at ægproducenten overholder alle krav, der fremsættes.

Prøv de økologiske Gårdæg fra Dava

Find varen på webshoppen

Køb her   

Seneste nyheder