Log på webshoppen

Røget dansk østersølaks fra Polar Seafood

Med mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling er fiske-giganten Polar Seafood en af Skandinaviens største fiske- og skaldyrseksportører. En forretning, der i dag tæller mere end 1000 ansatte. Her tager de os med ind i et univers af danske, naturlige dyder, lokalt fiskeri og kvalitet.

Vildfanget laks, når det er bedst

Fra de bornholmske kyster har lokale længe sejlet på fiske-eventyr i Østersøen. I dag har Polar Seafood egne fiskere tilknyttet Bornholm, som med lang line står for fangsten af den danske Østersølaks. Fordi laksen er vildfanget, beholder den en naturlig farve fra et fri liv med masser af næring i form af sild og brislinger. I øvrigt har laksen et lavt fedtindhold, fordi den gennem sit liv konstant har været på jagt efter det næste bytte.

Klar, parat, servér!

Laksen fragtes til et lokalt røgeri i Esbjerg, hvor den tørsaltes og dybdeskinnes. Det gør de for at få det bedst muligt produkt. Laksen sælges som helside, dvs. du selv bestemmer, hvilken udskæring, der skal laves. Laksen er forarbejdet på den rigtige måde og leveres på køl – derfor er den også klar til servering, så snart du modtager den.

Herunder giver Polar Seafood dig inspiration til, hvordan du kan give dine gæster en god oplevelse med Østersølaksen,

Grove tern af koldrøget østerslaks på salat af blåmusling og fennikel bundet sammen af møre løg.

Tilberedning


Pil løgene, og steg dem i smør, til de er gyldne. Tilsæt hvidvin, og lad det koge ind. Pisk det godt sammen, og lad det afkøle.

Rens og skær fenniklen i små tern, og vend dem i de møre løg sammen med blåmuslingerne.

Fordel de sprøde salater på tallerkner sammen med fennikelsalaten. Skær laksen i grove tern, og drys dem rundt om. Pynt med fennikeltoppe og rogn.

Ingredienser


Personer: 10

650 g koldrøget østersølaks
300 g blåmusling (kød)
3 stk. løg
200 g smør
2 dl hvidvin
1 stk fennikel
Lakserogn
Udvalg af sprøde salater

Røget dansk østersølaks fra Polar Seafood

Giv dine gæster en god oplevelse

Find Østersølaksen på vores webshop

Køb her