Byd på “månedens mæsk” – vi jagter det, der hitter i januar
Danske råvarer i sæson er bare bedst. For det er nu, at klimaaftrykket er mindst, og smag og næring er størst. I januar er der især rift om sæsonens råvarer fra mark, have og hav. Men hvad er det nu lige, det bugner af i januar, som jo tit er vinterens koldeste måned? Følg med her. Vi lover at inspirere til at byde på kuller, selleri og æble, som i øvrigt er en god smagstrio, når det gælder foodpairing. Her får du tips og inspiration til at gå efter de råvarer, der rammer markedet lige netop nu. Lad dem indtage dit januar–køkken og –café.
Vil du også gerne blive bedre til at fokusere på det, der er oser af sæsonkøkken? Lige nu ser vi, at flere køkkener har en indkøbsprofil, hvor klimadogmet om ”råvarer i sæson” er i højsædet. For i en klimavenlig fremtid handler det om at gå efter de råvarer, som er i sæson og derfor kan dyrkes ude på markerne, vokse naturligt i skovbunden, plukkes direkte fra træerne eller fiskes nemt op fra hav og fjord.
Det er nu, at grøntsager og frugt i sæson også er væsentligt mere lækre, smagfulde, sprøde, saftige og næringsrige.
Så vil du sætte januar-råvarer på menuen, så er det nu, du skal lade dine gæster nyde knoldselleri, champignon, gulerødder, grønkål, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinak, peberrod, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, æbler, østershatte.
Tip: Du kan få et samlet overblik over, hvilke frugter og grøntsager der er på sit højeste netop nu, ved at klikke her.
Har du også fået januar-kuller?
Januar er en god tid på året at gå ombord i fisk. Et af de klimasunde kostråd lyder ”spis mere fisk”, og 2 gange om ugen gælder stadig! Og så kan pescetarer også være med, når du byder på fisk. Månedens fisk i januar er torsk, lyssej, mørksej, kuller, kulmule, hvilling, skrubbe, ising, skærising, torskerogn, blåmuslinger og østers.
Lige her tipper vi dig til at sætte havets superfood på menuen i januar. Det kan du f.eks. gøre ved at servere månedens menu som fish’n’chips med kuller, selleri-frit og æblerørt skyrmayo fra hav, mark og æblelund.
Pssst … Det er særligt vigtigt at spise og servere rigeligt med fisk i vintermånederne. Det anbefales at spise ca. 350 g fisk om ugen, fordi fisk giver os masser af D-vitamin, som er godt for immunforsvaret. I vinterhalvåret får vi ikke sollys nok, og solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin. Det er derfor, at januar er perfekt til fisk på menuen.
Kilder:
– Ernæringsfokus
– Klimakogebogen, 10 stjernekokkes bud
– Raavareguiden.dk