Teknik: Rødtunge i smukt tæppe af grøn mosaik
Fisk kan varieres i det uendelige, her klædes rødtungen i smuk grøn mosaik af smagfulde pureer. Imponér dine gæster med puréer som pynt med denne teknik, som kan præsentere din rødtunge med et utroligt æstetisk udtryk på tallerkenen.
Proces og fremgangsmåde
-Puds rødtungen af og fold rødtungens sider ind under fisken inden den steges.
-Lav grøn mosaik med tre forskellige puréer. En med fennikel, en med estragon og en med stjerneanis og noritang.
-Sprøjt de tre puréer ud sammen i baner på en plade og frys dem.
-Skær de frosne puré-plader til og lad dem smelte ned over den varme rødtunge lige inden servering.
-Anret med små salater, estragon-emulsion og eddikemarineret æble til.
Tip: Kan også serveres med en sauce kogt på ben